
Mandag d. 19. februar kl.21.05 israelsk tid fik familien Hougaard en søn på 3,1 kg. fordelt på ca. 50 cm. Alting gik utrolig fint, vover jeg at skrive uden at have været i Annas sted, og drengen er selvfølgelig ubeskrivelig dejlig som de fleste nyfødte er. Jonas er hans navn, og med en nevø som navnebror kan jeg sige: Godt valg.
Rebekka og jeg havde fornøjelsen af at passe storesøster Sarah, og vi nød en aften med Cirkeline og dansk slik mv., og så var Sarah og jeg sammen i børnehave, hvor vi snakkede om tykke maver, lillebror osv., og alle børnene tegnede tegninger til den lille ny. Det var så skønt at være reserve-passer, når man nu er langt væk fra niecer og nevøer, og det mærkedes vist også i æggestokkene! Jeg kom hjem med Sarah, og her ovenfor er første billede af den samlede glade Hougaard-familie ;)
Mazal Tov!!!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar