torsdag den 8. februar 2007

Tu Bishvat, muldjord og en krammer

På ældrecentret Beit Gil fejrede vi den 5. feb. Tu Bishvat - en form for træernes fødselsdag. Det er bare en af de mindre jødiske festdage, men en anledning til festivias, skal ikke ubrugt passere! Så efter morgen/formiddagskaffen greb de ældre med lidt hjælp fra personalet planter og muldjord og dekorerede urtepotteskjulerne med klistermærker. Et kamera er så absolut ikke ilde anset her, så i en halv times tid gik jeg efter viftende arme og råbene: "Boi, Tzvia!" (="Kom, Tzvia!" - mit særdeles anvendelige hebræiske navn"). De er nærmest allesammen utrolig glade og giver krammere, kindkys og hebræiske komplimenter, så det varmer godt om hjertet, og det er guld værd at beherske lidt gloser! Hygiejneforhold og pli er langt fra lig de danske, og maden bliver hamstret og brødrester proppet i håndtaskerne!
Lige ovenfor ses lederen Osnat til højre sammen med "Sticker-damen"!



Lidt efter hvor behovet lige er, hjælper jeg både til ude i "stuen" og med maden i køkkenet. Eller jeg gør rent og sludrer med de hyggelige mænd, der spiller backgammon. Denne dag lavede jeg først butterdejs-ting til ca. 60 pers.
Medarbejderne Mani, Rina og Osnat 2 - naturlig blondie!

Ingen kommentarer: