Vores guldklump Silas kom til verden!

Mandag den 24. oktober fødte min lækre søs en dejlig stor dreng... Silas er endnu en fantastisk velsignelse fra Gud, og jeg kan ikke kan vente med at se guldklumpen!

Jerusalems-march under sukkot

Tirsdag den 2. oktober tog jeg disciplene med til Jerusalem for at tage del i den årlige Jerusalems-march, der finder sted under sukkot, løvhyttefesten. Påske, pinse og sukkot var de 3 valfartsfester, og også i dag rejser folk langvejs fra for at deltage (eller.. de slår det jo nok sammen med en turistferie el. lign.)

Marchen er en anledning til at sympatisere med Israel og til at vise, at vi blandt Israels mange fjender rundt omkring i verden ønsker at stå sammen med Israel og det jødiske folk. I marchen med bannere, musik mv. deltog omkring 7000 festlige israelere og kristne fra hele verden, deriblandt ca. 130 danskere.

Selv Moses er med!

den legendariske Per Weber
At Danmark gjorde en måske lille men stadig positiv indsats og hjalp jøder under 2. Verdenskrig er ikke glemt i Israel. Skoleelever hører stadig om det i undervisningen, og Danmark har fået sit eget lille hjørne på holocaust-museet, Yad VaShem, i Jerusalem.

Morten og Archie

Archie fra vores menighed fik lov til at komme med os. Han er amerikaner, hvilket ikke siger meget, for han har levet i Israel, siden han var 3 mdr. Men for én dag var han temmelig dansk:)

De anslåede 75.000 israelere, der stod opstillede i gaderne, og som kom frem i vinduerne og på tagene råbte: "Hey Denmark! We love you!", "Thank you for coming!", "Chag sameach!" (=glædelig højtid, sukkot), "Thank you for what you did!" osv. Det var virkelig en stor oplevelse, at store folkemængder indsamlede flag, rakte hænderne frem for at hilse og tog billeder... også for noget, jeg slet ikke har gjort..."You´re welcome" falder ligesom bare lidt ved siden af!

"Thank you for your support"

Læs mere på www.ordetogisrael.dk

Efterårets jødiske festhøjtider

I Bibelen kan man læse om de fester, Gud har befalet jøderne at holde. De er i korte træk ridset op i 3 Mos 23, men også andre steder kan man læse om disse fester og hvad dertil hører.
Inden for tre uger har der her i efteråret været tre fester: Rosh HaShana - det jødiske nytår (også kaldet hornblæsningsfesten), Yom Kippur – Den Store Forsoningsdag og Sukkot – Løvhyttefesten. Jeg vil kort beskrive festerne, selvom der kan skrives utrolig meget til hver enkelt fest. Festerne har hver sin profetiske opfyldelse, og én ting er sikkert: de har alle et fantastisk budskab om Jesus Kristus!
Det er ærgerligt, at langt de fleste kirker og missionshuse ikke skænker festerne en tanke i deres kirkekalender. Det viser desværre, hvor stor en kløft der er mellem kirken og dens jødiske rødder.

Rosh HaShana – Nytår/Hornblæsningsfesten

Bestemmelser fra Bibelen:

3 Mos 23,24-25 – Påbud om tidspunkt (den syvende måned: sep./okt.), forbud mod arbejde; Det skal være mindedag med hornblæsning og frembringelse af ofre til Herren

4 Mos 29,1-6 – Påbud om ikke at arbejde, bestemte ofringer og at det skal være en dag med hornblæsning

4 Mos 10,1-10 – Trompetsignalerne til samling, alarm, krig, glædesdag, fester, nymånedage og ofre (NB! I 4 Mos 10 er der tale om sølv-trompeter, men ved hornblæsnings-festen er det primært vædderhornet (shofar), der bliver anvendt)

Rosh HaShanah på hebraisk: "Årets hoved" – dvs. nytår.
NB! Der er fire nytår i den jødiske kalender:

1) Nisan d. 1 (marts/april): v/påske – 2 Mos 12,1. Man beregner kongers regeringsperiode og måneder ud fra dette tidspunkt (Nisan er den første måned)

2) Elul d. 1 (aug./sep.): Dyrenes nytår

3) Tishrei d. 1 (sep./okt.): ”verdslig” nytår. Markerer også året for verdens skabelse (iflg. jødisk kalender er vi nu i år 5768). Hornblæsningsfesten er samme dag

4) Shevat d. 15 (jan./feb.): Træernes nytår

Udover fejring af nytår, så er Hornblæsningsfesten ifølge jødisk tradition en markering af Guds dom og en mindedag, idet man mener, at mange begivenheder i GT skete denne dag. farao gav Moses og folket "lov" til at gå, Josef blev frigivet fra fængslet i Egypten, jorden blev skabt og mm! Det betyder, at de følgende dage (ca. en uge) frem mod Yom Kippur bærer præg af omvendelse og bøn om tilgivelse. Nogle religiøse går ud til vandet og tømmer symbolsk lommerne for alt og smider det i havet med tankerne henledt på Mika 7,19, hvor der står:

"Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb!"

Den mest brugte hilsen før og under festen er ’Shana tova’, som betyder ’godt nytår’. En anden hilsen er ’Chatima tova’, som betyder ’god underskrift’, hvilket vil sige, at man ønsker for den anden, at han/hun må blive skrevet i Livets Bog, og at det dermed må gå ham/hende godt ved Guds dom, hvor de gode og onde gerninger måles op imod hinanden.

Yom Kippur

Bestemmelser fra Bibelen:

3 Mos 16 – Påbud til ypperstepræsten om hans klædning, soning af egen synd (ofring af en tyr og stænke blodet sammen med røgelse på pagtens ark i det allerhelligste rum) og hans praksis omkring soningen af folkets synd (to gedebukke – den ene for Herren, den anden for Azazel. Herrens gedebuk skal ofres, den anden får pålagt folkets synd og bringes ud i ørkenen til Azazel. Herrens gedebuks blod bringes ind i det allerhelligste og stænkes på pagtens ark. Den levende gedebuk får pålagt hele folkets synd og bringes ud i ørkenen); Påbud om at det skal være en eviggyldig ordning, påbud om bekendelse, påbud om tidspunkt (én gang om året), forbud mod arbejde

3 Mos 23,27-32 – Påbud om tidspunkt (den syvende måned: sep./okt.), hellig festforsamling, bekendelse, offer til Herren, forbud mod arbejde, konsekvens for ikke at overholde det er udryddelse af folket

4 Mos 29,7-11 – Påbud om bekendelse, forbud mod arbejde, påbud om forskellige ofringer

Yom Kippur er renselsens dag pga. det syndoffer, der blev bragt. År efter år skulle ypperstepræsten sone sine egne og folkets synder.
I dag er der intet tempel, som jøderne kan ofre ved. Trods de mange påbud om ofringer, så er det umuligt at gennemføre uden et tempel. I stedet går det ud over kyllinger. De religiøse jøder tager en kylling og svinger den over hovedet, mens de fremsiger nogle bønner. Derefter bliver struben skåret over og kyllingen tømmes for blod. Om aftenen, inden Yom Kippur går ind, valfarter folk til synagogen klædt i hvidt. Om aftenen og et døgn frem ligger alt stille, og børn leger på de normalt meget trafikerede veje. Der fastes fra mad og drikke og alle holder 100% fri.

Yom Kippur er en særdeles vigtig fest i NT. Hebr. 8-10 går i dybden med forholdet mellem Yom Kippur og Jesus Kristus. Jesus var den ypperstepræst, der ikke ofrede et dyr, men sit eget liv og dermed skabte soning for hele verden. År efter år skulle ypperstepræsten skabe soning for menneskers synd, men Jesus gjorde det ÉN GANG FOR ALLE (Hebr. 9,12). HALLELUYA!

Sukkot – Løvhyttefesten

Bestemmelser fra Bibelen:

3 Mos 23,34-43 – påbud om tidspunkt (sep./okt.), længde (en uge), hellig- og arbejdsdage, at man skal ofre til Herren, bruge grene og frugter til glæde og løvhytter som bolig under festen, evig gyldig ordning

4 Mos 29,12-38 – påbud om bestemte ofre for de enkelte dage under festen

5 Mos 16 – påbud om at glæde sig under festen med familie, fremmede, ansatte og dem, der har behov for det. Folk skal være gavmilde. Festen skal fejres på det sted Gud vælger (valfartsfest). Glæden består i, at Herren vil velsigne

5 Mos 31 – Hvert 7. år er "sabbatsår", et eftergivelsesår, som skal foregå under festen

Begivenheder under løvhyttefesten:

2 Krøn 5-7 – Gud tager bolig i Salomos tempel

Neh 8 – Beskrivelse af den første fejring af løvhyttefesten efter tilbagekomsten fra Babylon.
Ezra 3 – Folket var vendt tilbage fra fangenskab i Babylon og begyndte at bygge et alter og ofre på det sted, hvor templet lå. Derefter fejrede de løvhyttefest

Joh 7-9(?) – Jesus prædiker under løvhyttefesten

Løvhyttefest i fremtiden:

Zak 14 – Profeti om fremtidig fejring af løvhyttefesten i Jerusalem for alle folkeslag, der vil tilbede Hærskares Herre

Lige op til festen sælges en frugt og nogle grene, som Gud har påbudt i bl.a. 3 Mos 23. Det drejer sig om: Etrog (”træ-frugt” – en stor citron), Palmegren, tre myrte-grene, to pilegrene ”popler”. Med mikroskop, forstørrelsesglas og langvarige iagttagelser studeres hver enkelt del, for at finde de perfekte, som de i en beskyttelsespose kan tage med hjem. Frugten og grenen bruges til at svinge med i alle fire verdenshjørner mens bønner bliver læst.
Løvhytter bliver bygget overalt i haver, altaner, restauranter og hoteller, hvor mad indtages den uge, festen varer, og naboer, venner og familie inviteres.





Festens tema er først og fremmest glæde og påmindelse. De gamle rabbinere sagde, at man ikke havde oplevet glæde, hvis man ikke havde oplevet Løvhyttefesten. Man mindes tiden ørkenen, da israelitterne vandrede 40 år under Guds ledelse og boede i løvhytter.


På Jesu tid var også vand og lys i centrum under festen. Der blev hver dag bragt vand fra Siloas Dam op til templet og udgydt over ofringerne. Hver aften blev der tændt store bål ved templet, som oplyste hele Jerusalem. I den forbindelse trådte Jesus frem og sagde:

”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand” (Helligånden v. 39)

”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”

Shalom!

(indlægget er nærmest direkte kopi-stjålet fra medarbejder Morten Vartdal, Jlem!)

Sukkot - løvhyttefesten/ugefesten

Fejringen af sukkot strækker sig over en uge og er også beskrevet i et indlæg længere oppe. Jeg er helt vild med hyggen omkring at bygge løvhytter og så invitere venner, familie og naboer på hygge og lækkerier... godt med tæpper og varmeblæsere og så er vi med i Danmark også!

Vores sukka oppe på terrassen blev faktisk rigtig, rigtig god

Eleverne hjalp også vores søde nabo, Ofra, med at bygge deres

Vores præst, Daniel, inviterede os allesammen ud i deres sukka, som hytten kaldes. Her er han sammen med familiens to yngste børn, Tzuriel og Elinoam.

Rosh HaShana - jødisk nytår/ hornblæsningsfesten

Ovenfor står beskrevet lidt om Rosh HaShana for interesserede. Vi fejrede det selvfølgelig også på Discipelskolen den 12.09 med blæsning i shofar-hornet og med masser af søde sager til lykønskning om et sødt nytår. Granatæbler er også symbol ved denne og efterårets andre højtider.

Der spises især meget honning i kager mv, og vi fik også honningmarineret kød. Her er Katrine og Elisabeth ved at prøve æbler dyppede i honning... uhhmmm..

Rigtig festligt!

Et inderligt elsket Guds folk!

Noget af det, der betyder allermest for mig hernede, er at være en del af Peniel-menigheden og at få lov til at lære nogle af menneskene der at kende. Der kommer ca. 300 folk i menigheden (varierer meget da der ofte er mange besøgende), og de kommer også fra både Tel Aviv og Haifa og fra over 30 forskellige lande, siges der. Menigheden består af flere og flere (over 80%) messianske jøder, dvs. jøder der tror på Jesus - Yeshua - som Messias, og det er så fantastisk at være 1. hånds vidne til ældgamle profetiers opfyldelse om, at Gud selv vil udgyde sin hellige ånd, så det jødiske folks hjerter åbnes, og de tager imod Yeshua som Messias.

Præsten Daniels to ældste døtre blev gift i august, og der blev holdt en reception i menigheden.
Derfor vil jeg vise lidt billeder fra noget af det, der betyder ubeskrivelig meget for mig!!

Banneret på "scenen" i menigheden. Peniel-menighedens navn er taget fra stedet, hvor Jakob kæmpede imod en Guds engel, eller Gud selv, og betyder "Guds ansigt". Det er, hvad vi søger hver sabbat, og det står tindrende klart i gudstjenesten.

Vivia som jeg bor sammen med fra Tyskland. En god veninde!

De to par skærer den imponerende kage for

Præstens søn Aviel (tv) og Archie

Husmor Sherriya kan nogle tricks i sit køkken!

De to smukke brude sammen med deres lillesøster

Præsten Daniel med sin dejlige hustru, Sherriya

Rachel fra min kvindegruppe og hendes lillebror Archie

Beit Yerushalayim - FCK

Vi er i Jerusalem til fodboldkamp mellem Jerusalem - FCK. 1-1 endte det vist (samlet dansk sejr). Dansker eller ej så vil jeg hellere heppe på Jlem... desuden har tilskuerne en fantastisk gejst, og stadion koger... fed oplevelse!

Kirstine og jeg

Anders Aagaard
Tidligere medarbejder Judy, mig, volontør Louise og Oddi fra Jlem

Ein Gedi

I august var Kirstine, som jeg gik på Discipelskolen med, på besøg. Vi nød bare det (ekstremt) varme sommervejr:) og kørte bl.a til Ein Gedi ved Det Døde Hav, hvor vi overnattede og dagen efter hikede i nationalparken. Nahal David er stedet, hvor man mener, David gemte sig under sin flugt fra Saul.

Nahal Arrugot

Kirstine, Elisabeth (tidl. discipelskoleelev) og jeg på tur

Dadler og granatæbler er to af Israels fem "nationalfrugter", og vi befinder os lige i deres højsæson

Birgit & Anders Aagaard (tidligere lederpar i Jlem) er på besøg sammen med deres uimodståelig charmerende Rakel!