Jonas Hougaard kom til verden!!

Mandag d. 19. februar kl.21.05 israelsk tid fik familien Hougaard en søn på 3,1 kg. fordelt på ca. 50 cm. Alting gik utrolig fint, vover jeg at skrive uden at have været i Annas sted, og drengen er selvfølgelig ubeskrivelig dejlig som de fleste nyfødte er. Jonas er hans navn, og med en nevø som navnebror kan jeg sige: Godt valg.
Rebekka og jeg havde fornøjelsen af at passe storesøster Sarah, og vi nød en aften med Cirkeline og dansk slik mv., og så var Sarah og jeg sammen i børnehave, hvor vi snakkede om tykke maver, lillebror osv., og alle børnene tegnede tegninger til den lille ny. Det var så skønt at være reserve-passer, når man nu er langt væk fra niecer og nevøer, og det mærkedes vist også i æggestokkene! Jeg kom hjem med Sarah, og her ovenfor er første billede af den samlede glade Hougaard-familie ;)
Mazal Tov!!!

Sarah ser Cirkeline og glæder sig til at komme hjem og ae hendes bløde lillebror!

Evangelisation i nye højder

Ligesom mit eget discipelhold for et års tid siden var ude i en landsby for at uddele messiansk materiale, var disciplene og jeg i går sammen med vores evangelisationslærer, Bill Rogers, i gæstehus-landsbyen Ramot på den anden side Genesaret Sø. I første omgang tog vi afsted for at "gøde jorden" ved at vandre omkring i byen, observere og bede. Om to uger tager vi så igen tilbage for at uddele forskelligt materiale om vores Messias, Yeshua, som vi ønsker hele det jødiske folk skal komme til tro på. Ramot betyder højder, og vores bøn er, at Gud også på dette sted skal løftes op, og at folk der i deres kendskab til Gud må tages til ukendte højder, og at det må blive til frelse for dem.

Discipelholdet

Når nu J´lem-volotørerne er blevet lanceret, endda også med navns nævnelse, skylder jeg også at præsentere flokken i TB (slang skal der til!). Bagerst tv:

Stine, David, Simon, Jonas, Nicolai, Nikolai, Jakob, Rachel, Maja, Lisbeth, Karen, Pernille, Mette og Else. Alle de farver indikerer altså parrene, og Nicolai har sin forlovede hjemme i Danmark...

så der er amore i luften!

Tu Bishvat, muldjord og en krammer

På ældrecentret Beit Gil fejrede vi den 5. feb. Tu Bishvat - en form for træernes fødselsdag. Det er bare en af de mindre jødiske festdage, men en anledning til festivias, skal ikke ubrugt passere! Så efter morgen/formiddagskaffen greb de ældre med lidt hjælp fra personalet planter og muldjord og dekorerede urtepotteskjulerne med klistermærker. Et kamera er så absolut ikke ilde anset her, så i en halv times tid gik jeg efter viftende arme og råbene: "Boi, Tzvia!" (="Kom, Tzvia!" - mit særdeles anvendelige hebræiske navn"). De er nærmest allesammen utrolig glade og giver krammere, kindkys og hebræiske komplimenter, så det varmer godt om hjertet, og det er guld værd at beherske lidt gloser! Hygiejneforhold og pli er langt fra lig de danske, og maden bliver hamstret og brødrester proppet i håndtaskerne!
Lige ovenfor ses lederen Osnat til højre sammen med "Sticker-damen"!

Lidt efter hvor behovet lige er, hjælper jeg både til ude i "stuen" og med maden i køkkenet. Eller jeg gør rent og sludrer med de hyggelige mænd, der spiller backgammon. Denne dag lavede jeg først butterdejs-ting til ca. 60 pers.
Medarbejderne Mani, Rina og Osnat 2 - naturlig blondie!

Sarah næse på!!

Anna & Eriks Sarah på godt 2 er alles charmetrold - på skolen, i børnehaven og hvor hun end kommer frem.
Opdagelsesuniverset med børn er fantastisk, og det gælder ikke mindst for billedmanipulation! Vi skriger begge af grin, når Sarah får gigantisk Postmand Per-næse, æggepande, kanintænder osv... "Sarah næse på!!" gentager hun grinende igen og igen ;)

J´lem-gensyn og Nordisraelstur

Torsdag 01 feb ankom det nye kuld på 8 volontører samt medarbejderne Claus, Tikvah, Line & Oddmar. Vi spiste og hyggede os sammen med bl.a. bibel-quiz, som en af discipel-bibelgrp. stod for. Her gjaldt det om at mime et bibelvers, der så sammen med skriftstedet skulle gættes... Torben Østermark, der dagligt arbejder med evangelisation, var hold tres joker med sine mange huskeregler!

Fredag gik turen først til Tabgha, hvor bespisningsunderet af de 5000 mand menes at have fundet sted (ovenfor ses Tiberias fra Tabghas bred).
Vi fortsatte til Banias-vandfaldet, et af Jordanflodens 3 udspring, hvor vi fik os en god vandretur, og hvor Peter bekendte Jesus som Messias, Guds Salvede. Den mest velbevarede korsridderborg i Israel, Nimrod, blev næste stop, og her havde vi god tid til at løbe rundt, udforske huler og blive grebet af soldater-røver-jagter.

Her fra Nimrod havde vi også god udsigt til bl.a. Hermon -bjerget, der ligger i det helt nordlige Galilæa, og som blev vores næste stop. Billedet her ovenfor snyder ganske meget. Hermon er nemlig over 2 km. højt... men Claus er selvfølgelig også ganske lang! "Dér har vi Hermon!"

Yad va Lev-volontørerne anno F07: bagerst tv: Simon, Jesper, Simun Petur, Camilla, Eivind, Linda, Frits og Elisabeth.


SUPER JOFFI var det at gense og snakke med kollegaerne i J´lem!! Her familien Steinholm og Claus Kristensen.

Erik underviser på Hermon Bjerg, der med meget stor sandsynlighed er Biblens Forklarelsens Bjerg, hvorfra Jesus underviste sine disciple.



Tidligere disciple: her har vi Yoseph, vores arabiske chauffør, der elsker alle sine danske venner, og som altid forsøger at give os flest mulige oplevelser med på turen. Her stopper vi op ved en drusisk landsby på vej ned fra Hermon. Jeg er sikker på, at "mine" disciple husker pandekagen med chokolade, vi fik, og den måtte nogen også prøve denne dag. Ellers sad vi inde i hulen og fik te, kaffe, og så kom Yoseph rendende med is og noget drikke-mælkegrød-alá m/kokos til mig... uhmm(!!!??)

Ja, manden er blevet lidt træt, men det kan vel slå selv den bedste af pinden at skulle sidde med sine særligt søde æbler en hel dag, når der så kun kommer en enkelt turistbus forbi! Manden her er druser, hvilket er et lille folkefærd, der lever i det øverste Galilæa. Deres religion er en blanding af islam, jødedom og kristendom, og et af de bemærkelsesværdige skikke, de har, er, at mændene går med meget posede bukser, fordi de venter, at Messias skal fødes af en mand. Fra disse samfund, der lever meget isoleret og konservativt indenfor landsbyerne og familierne, kom nogle familier for et års tid siden til tro på Yeshua, hvilket betød, at de måtte flygte fra hele deres familie og fortid, hvis ikke de ville have deres hus brændt ned mv. Bekendelsen af Yeshua som deres liv, kostede dem det jordiske liv, de hidtil havde levet.