Historisk israelsk flaghejsning

Israels uafhængighedsdag den 24. april (følger jødiske månekalender) blev ikke blot fejret i Israel. Der blev nemlig skrevet historie, da regeringen i Ontario, Canada holdt en ceremoniel flaghejsning af det israelske flag på Israels 59. fødselsdag. Det er første gang i Israels historie, at en regering udenfor Israel offentligt har budt det israelske flag velkomment!
Se den interessante begivenhed (der forøvrigt foregik ved Queens Park i Toronto, hvor jeg stod for cirka 9 måneder siden) her.

Yeshua til bedste sendetid

For nogle uger siden viste israelske nyheder i fredagens bedste sendetid et indblik i "missionærernes" verden; dvs. de messianske jøders liv. Ved tidligere fremstillinger af messianske jøder i Israel, er de blevet karikeret som værende manipulerende og som en sekt, der påtvinger mennesker at konvertere til deres religion. Dette indslag er alt andet lig de tidligere: de troende får uforvrænget lov til frit at komme med deres vidnesbyrd, og de ortodokse og meget religiøse jøder fremstilles ligefrem negativt! Gud holder for evigt sine løfter, og Ånden virker tro også hos jøder. Jeg synes, i skal se det kortere videoklip Yeshua Superstar !

`#Bøde*helge*¤`*

40 grader siger termometeret, vejrudsigten lover 41 grader, og det har været gældende for de sidste dage. Mit værelse på 4. etage nede i midtbyen er næsten en sauna, og efter 5 min. derinde i eftermiddags, haglede sveden af mig. Javel, jeg har tendensen, meeen alligevel! En ventilator står øverts på shoppinglisten sammen med isterningebakker!

Er det normalt, spørger man så? Både ja og nej. Maj-måned er ofte ulidelig, hvorefter det igen aftager lidt, men i år er det vist særlig slemt, og nætterne er desværre ikke mere svalende. Nånå, det er vel en god oplevelse at få med...

Nazareth som da Yeshua var dreng

I fredags var disciplene på deres livs første discipelskole-fredagstur, og turen gik til Nazareth, hvor en landsby, der skal forsøge at gengive livet på Jesu tid, er genopbygget.

Pga. de stejle skråninger gravede man terrasser og anlagde derefter små marker, for at regnvandet ikke skulle skylle jorden og dermed afgrøderne ned. Ud fra denne betragtning får vi en større forståelse for fx. Jesu lignelse om Ordet som frøene, der såes. Noget falder på klippegrund, andet blandt tidsler, mens noget falder i god jord og bærer frugt. Sædemanden vil hellere strø rigeligt, selvom lidt skulle falde ud over kanten, end han vil risikere, at blot en lille stribe af hans dyrebare mark ikke såes til. Sædemanden Gud brænder efter at hele marken skal såes og bære god frugt!

Tømmeren Yosef var i gang, og ovenfor viser han en genial boremaskine! "Min Yosef" fra O&I-bladets forrige martsnummers forside var desværre ikke på arbejde:(

Kvinden viser, hvordan ulden kartes til tråd, hvoraf der væves tæpper, teltdug osv. Farvemulighederne var virkelig fantastiske: bl.a. grøn fra græs og forskellige orange/naturfarver fra krydderier m.v. De dyrebare farver, purpurrød og purpurblå, Bibelen omtaler, fik man fra sjældne snegle, der levede i Middelhavet.

"Jeg er verdens lys!", siger Jesus.

Dejlige Beks

Den 26.04, hvor det nye hold disciple ankom, rejste Rebekka tilbage til Danmark. En af de sidste dage inviterede David os ud at spise, og ellers skulle vi bl.a. bare lige nå at nyde udsigten over søen... TAK Beks, for fantastiske dig; Toda laEl, nachon!

Israels 59 år fejres

Staten Israel oprettedes 14. maj 1948. Men ifølge jødisk kalender (månekalender) faldt festdagen i år på den 24.04, hvor Rebekka og jeg var med menigheden på udflugt til et dejligt sted i Golanhøjderne, hvorfra vi bl.a. havde udsigt i retning af Tiberias og over sydenden af Genesaret.

Vi priser Yeshua for hans storhed. Efter næsten 2000 år gik løfterne i opfyldelse, og jøderne fik deres land Israel. På alle planer er Gud trofast og sand, og hans løfter står evigt fast. Som Israel blev oprettet, vil jøderne også vende tilbage til Gud Herren.

Vores ven, David, fortæller om sine spændende oplevelser, da han i 1948 som medlem af undergrundsbevægelsen Hagganah bl.a. hjalp folk til landet.

Daniel beder for Rebekka, inden hun i morgen rejser til Danmark.

Udsigt fra Golanhøjderne ud over søens sydende. Øverst Beks sammen med vores gode veninde, Ruthi, der hjælper til i børnehaven.

"Høsten er moden, arbejderne få."

Det er surt at give slip på alt det dejlige og grønne, når solen kommer og sveder alting af. Ligeledes har vi mange ting, vi må give slip på, når det gælder at få Guds syn på de mange mennesker, der endnu ikke har Yeshua som deres mester og Herre.

Tsuriel og Immanuel kæmper bravt for at lave den flotteste mumie. Trods ihærdigheden går sejren til Immanuels søster, men hva´ skidt... der er snart is:)

Sammenskudsgilde er et hit med så mange kreative husmødre.. uhmmm...
Sammen med unge fra menigheden gik vi på en lille hike og fandt en pool.. vandfarven skal man ikke lade sig narre af =)

En to timers dagstur til araberland!

14.04 om morgenen tog jeg afsted fra Nuweiba. Planen var, at jeg villle tage færgen nordpå til den jordanske by Aqaba for den følgende dag fra den jordanske grænse til Israel at forsøge at få tre mdr.s visum. Turen skulle tage et par timer, fik vi at vide, men det udgangspunkt skulle hurtigt skydes i sænk!

Jeg kan ikke komme ind på nær alle detaljer, men det var hurtigt en skummel oplevelse, da jeg først skulle vente tre timer i en ventesal fyldt med stirrende, muslimske palæstinensere, hovedsagligt mænd. En mand, jeg først syntes stirrede ubehagelig meget, kom over til mig, og da jeg sad med tørklæde, troede han, jeg var muslim. Han var professor, og sammen med sine to andre professor-venner tog de tre mænd sig på fantastisk vis sig af mig! Jeg følte mig slet ikke utryg, selvom jeg befandt mig på en båd med nærmest kun 500 andre muslimske mænd, der pludselig skulle bede på dækket. Men havde Gud ikke sendt de mænd, ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var sÅ stærkt og tydeligt at mærke folks forbøn for mig og Guds ledelse: jeg er ikke i tvivl om, at han brugte tre muslimske mænd, der tydeligvis ikke var særlig Israelsvenlige, til at passe på mig, hvilket de måske ikke havde gjort, hvis de virkelig kendte mig!! Toda laEl!
Her efter tre timers ventetid startede de næste tre timers ventetid, inden skibet sejlede; langt fra europæiske manérer!! På billedet nedenfor ses de tre palæstinensiske mænd fra Vestbredden: manden til venstre (den sjoveste og mest liberale) kom fra Hebron, og de to andre fra Kalikilia. Manden til højre var den "skumle", der først opsøgte og hjalp mig.

Nuweibas kyst forlades, og vi venter og venter...

Tak Gud, for dette lille kindstrøg. Mændende syntes tydeligvis ikke, at det var så morsomt, at skibet engang havde sejlet mellem Danmark og Norge!

De tog sig af mig, gav mig middag m.v. Manden overfor mig, som jeg bedst kunne lide, lærte mig lidt arabisk og også lidt hebraisk, hvilket de to andre ikke rigtig bifaldte! Det var også ret svært at lade som om, man ikke kunne tælle til ti, men jeg følte ikke lige for at fortælle, at jeg rent faktisk boede i Israel og skulle til at starte på sprogskole om 2 dage!
Smilet er på med Saudi Arabiens kyst i baggrunden, og jeg var også tryg trods omstændighederne; Gud var nær!
Færgen var fyldt med dansk/norske skilte, og det var så skønt! Man kan da ikke andet end føle sig lidt hjemme, når man på et dybt "muslimsk" skib udenfor Saudi Arabiens kyst bl.a. ser billeder af Skagensmalere!!
Efter 13 timer ankom jeg til Aqaba, hvor mændene fandt mig en lejlighed, hvilket var godt, for det var længe sort udenfor. Jeg kunne have nøjes med et lille hummer, bare der var lås på døren, men i stedet fik jeg en stor lejlighed: stor stue, eget køkken, stort soveværelse med dobbeltseng og eget bad og toilet.. for 20 jordanske pund (~160 DKr) - meget billigt! Den følelse, da jeg sad bag lås på mit eget værelse, var ubeskrivelig!

Næste dag kome jeg afsted til grænsen og fik tre måneders visum. Da jeg så mødtes med de andre fra gruppen, havde de alle fået tre måneders visum, hvilket vi ikke troede muligt! (normalt 1 mdr.) Ærgeligt? Ja, tanken er nærliggende! Men jeg er overbevist om, at Gud havde den oplevelse i sine planer, og han var mig så nær, så nær!! Toda LaEl!!

Bring mig en paraplydrink, bitte... sukran!

Fra 12.-14.04 stod det på afslapning i Nuweiba (Sinaihalvøen, sydøst) ved poolen og stranden og med beachvolley m.v. Den anden dag var vi så heldige at rende ind én i Sinais tre årlige regnvejrsdage(!), men dagens tur til Colered Canyon blev alligevel gennemført, og frokosten fik vi serveret af beduinerne. Elisabeth var også med på denne tur, og det var bare sÅ godt at have den kære tøs der! Sukran = tak på arabisk!



Her fandt vi på strandbredden en død skildpadde, som mange måtte hen at udforske.

Havde Sippora mon lavet Moses en kameltrøje??

Den 11.04 om morgenen vågnede Rebekka og jeg op i Eilat i Claus´ bil efter en lident udbytterig nattesøvn. Men vi kom afsted, krydsede grænsen til Sinaihalvøen og forsøgte sammen med de andre volontører og disciple (ialt en gruppe på ca. 20 stk.) at light-pakke rygsækken, hvorefter vi begav os i Moses´ fodspor. Vejret var, ret skuffende, temmelig koldt, ihvertfald ift. oplevelsen sidste år, men vi fik da i hvertfald set klippen, hvorfra Gud gennem Moses´stav frembragte vand; stort=)Vores nyankomne medarbjder, Jakob Frost, som også netop er startet på ulpan, og som på længere sigt skal erstatte Claus Kristensen ved at træde ind som leder for Jerusalems-volontørernes Yad va Lev-arbejde, byder om 2 sek. Kalle kamel på tiltrængt varm kaffe.Hygge i beduinernes huler, inden soveposen snøres tæt sammen. Uden at nævne navne (Lissy), så havde disciplene fast overbeviste opfattet det sådan, at vi ikke skulle slæbe mad med, hvilket var en grande mistakos! Men resterne fra hot pots formerede sig (også anno 2007), og med et par twix eller 5 gik det for de fleste;)
Det er den 02.04, klokken er ca. 5:00, og Camilla (volontør i Jlem) og jeg venter på, at solens varme stråler skal titte frem bag de fjerne bjergtoppe. Det ér koldt, og man bliver hurtigt alt for afhængig af snesevise tykke tæpper fra de hyggelige beduinmænd... kyllinger..
Alt for tidligt, inden det hedder dag, strømmer folk (læs: japsere) op på Mt. Sinai med deres gruppekasketter, hvide handsker og digitale, alt imens beduinmænd vedvarende råber "Alaska!" hmm... forsøger de mon at tilbyde en kamel til nedstigningen??!
Vores herlige tropfører i sporty newline runners ved navnet Moussa var vældig flink og humoristisk, og man kunne kun glæde sig over det bredde spekter af mennesker, man kan få lov at møde..

Diverse

På dette tidspunkt blomstrede alting fantastisk!! De dage er nu afsvedne og talte...
Ved påskens indtræffen, mandag aften den 02.04, var vi med hele Peniel-familien til seder-påskemåltid. Det var en stor og oplevelsesrig aften med 4-500 andre mennesker med mange forskellige nationale baggrunde. Som ved enhver anden jødisk seder-aften blev oplæsningen over udvandringen fra Egypten, Hagaddah, oplæst, vi sang sange, og der var skuespil og dans. For mig kom der en del nye vinkler på teksterne, og fokuset var ret forskelligt fra det, vi i Danmark er vante til. Overfor ses fadet med de faste elementer, der hver især har deres ganske bestemte symbolske betydning.

Den 02.04 kom Elisabeth - Ringo, min tidligere rumbo fra efterskolen, som jeg besøgte i USA, på besøg. Det var så fedt at have hende her, og vi tog ud at indsnuse og udforske noget af det fuldt-blomstrende Israel!