Yoseph, vores arabiske ven, tog os med til fodobldkamp med sit firme: buschaufførerne imod lægerne. Det var vild hyggeligt, aftentemperaturen var til t-shirt, og "vi" vandt 11-1 eller noget i den retning... 
... og så et forårsbillede fra i dag... kan i dufte det derhjemme??
Brandmanden fortalte børnene om sirener og samtaleanlæg, og børnene kunne afprøve udstyret og det oversized tøj... cute c")
Alle hænder fløj i vejret, da brandmanden spurgte, hvor mange, der ville være brandmænd!
Vi så sÅ mange forskellige dyr og blev så vildt fascinerede af Guds enorme kreativitet, sans for humor og almagt!! Børnene styrtede rundt mellem aber, fugle, skildpadder osv. med foder... Skulle man beskytte børnene - eller måske snarere dyrene?!? Nedenfor har Sarael fundet et sjovt ridedyr, men mor har spottet ham i baggrunden!
Hvilken from dansk repræsentant....
Benjamin Mills, der er lærer på menighedens skole og gæstelærer på Discipelskolen, viser stolt sit nye halssmykke frem; et slangeham ;)
Sarael og Maggie er søskende, og de ELSKER dyr!! Saraels yndlingsdyr er vist slanger, så knægten var i slaraffenland; se lige de øjne strålende af stolthed!
Roshe havde heller ikke meget imod den lille røde ven...
Hvis den slange skulle sno sig om min hals, måtte det foreviges! Til min overraskelse var den virkelig blød.... uhmm c")
I 2 uger har jeg som vikar for en tysk volontør de fleste dage kørt børnehavebørnene hjem om eftermiddagen i denne minibus. Et lækkert køretøj med automatgear, men stor både i størrelse og i det medfølghende ansvar!! Gud har beskyttet os hver en dag;
10.03 var vi med nogle af de unge fra Peniel-menigheden i Haifa og køre go-cards. Det var virkelig fedt, selvom jeg ikke lagde så godt ud, og så er de nogle fantastiske mennesker at være sammen med...
Yes, billedet vender forkert! Men sådan bliver det nu; not prof;)
En af medarbejderne, Naim, er altid flink og behjælpelig med hebraiske gloser mv.
Den jødiske fest Purim fejredes d. 4.-5. marts. Jøderne mindes i glæde, hvordan dronnning Ester gik i forbøn hos kong Ahasverus og derved reddede sit jødiske folk og sin slægtning Mordokaj.
Purimsbasar i Peniel-menigheden:
Her tager vi et af turens første ophold, da en jeep skulle skiftes ud (man kører ikke firehjulstrukket på asfaltvejene, vel?). Vi var derfor nogle stykker, der fik ekstra god tid til at udforske området ved Dødehavet.
- Og hvad finder vi så? "Lad os sparke til den!", foreslår en. Men heldigvis gjorde vi ikke det, for vores præst, Daniel, bekræftede, at det var en endnu ikke affyret motérgranat (basuga) ...hmm, spænding i hverdagen er livsbekræftende!
Sne har vi intet af ved Dødehavet. Nej, det er såmen saltaflejringer...
Vi måtte en tur til Beersheva efter en ny bil, og så fik vi en flot solnedgang med og så de mange beduin-lejre, der ligger i det område. Folkene her lever så utrolig simpelt og afskåret, selvforsynende med deres geder osv...
Hicking med forhindringer; det blir da bare ikk´bedre! =)
Mitsubishien fik nogle udfordringer, og adrenalinen og barndommens begejstring tog førerne med til eventyrland... vi andre tæller ned, indtil de 24 år rundes.. SUK....
Dette er et usædvanlig godt eksempel på, hvor dårligt billeder kan gengive naturens forunderlige udtryk! Nuancerne i klippernes utraditionelle lilla og grønne farver var imponerende... yndefuldt er et vagt ord, men det er hip som hap. Den velbegrundede videnskab mente, at netop her gjorde Gud et ophold midt i den anstrengende skabelse af verden. Gud satte så lige et "bogmærke" - svuip, og derfor, netop derfor, har vi i dag den besynderlig lodrette linje i klippen!!
Så er endnu en førstegangskørende fører endt med en punktering. Færørske Simun-Petur blev hurtigt "tire-hunter" (se bilen), og de garvede førere måtte trække på smilebåndet.
SANDØRKENEN
