
Ligesom mit eget discipelhold for et års tid siden var ude i en landsby for at uddele messiansk materiale, var disciplene og jeg i går sammen med vores evangelisationslærer, Bill Rogers, i gæstehus-landsbyen Ramot på den anden side Genesaret Sø. I første omgang tog vi afsted for at "gøde jorden" ved at vandre omkring i byen, observere og bede. Om to uger tager vi så igen tilbage for at uddele forskelligt materiale om vores Messias, Yeshua, som vi ønsker hele det jødiske folk skal komme til tro på. Ramot betyder højder, og vores bøn er, at Gud også på dette sted skal løftes op, og at folk der i deres kendskab til Gud må tages til ukendte højder, og at det må blive til frelse for dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar