Tabitas gæsteværelse...

Yad va Lev-volontører & julehygge

2007-12-17T21:20:00.000+01:00

Første uge i december var Discipelskolen besat af Ordet & Israels Yad va Lev-volontører fra Jerusalem, som skulle shine skolens vægge op. Det kræver sin energi, og den fik ikke for lidt med julehygge -og bag:)

Kulinariske udfoldelser på mester-plan

Mette og Hannah laver klejner

Der bages klejner, som totalt mislykkedes... i anden omgang blev de... hmm, perfekte!

Uhmmm..
I Israel fejres julen ikke, men i stedet har vi lige fejret Chanukka, Lysenes Fest, der fra et kristent synspunkt også kan være fejring af det sande Lys, Jesu komme til verden.
Under Chanukka spiser man sufganiot..

Colered Canyon og beduinbesøg

2007-12-17T21:17:00.001+01:00

På tur i beduinernes jeeps.. bump, hvor det går...

Der er en grund til wadiens navn, og nogle steder er farverne helt utrolige. Nogle mennesker bliver simpelthen så fascinerede, at de ikke er til at slæbe derfra!

Frokost i det fri hos beduinerne... te er altid på menuen, og her bager kvinderne store brød til fyldet.

Matt. 19:23f

2007-12-17T20:43:00.001+01:00

Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige."

Sinais bjerg

2007-12-17T20:43:00.000+01:00

Så skal Sinais bjerg bestiges for 3. gang, og det er nu ganske koldt, hvilket de indfødte også har bemærket. (gad desværre ikke lige vende dette billede, men er hun ikke sød?)

Eva og Morten har næret kærlighed til de lækre choko-overtrukne kiks, "Tim Tam". Der er dog kun én rigtig måde at spise dem på, og det er ved:

først at hilse på sin tim-tam - "shalom" ("salam" i arabiens land)
dernæst at bide to diagonale hjørner af,
hvorefter man suger kaffen op, og skynder sig at spise sin tim-tam, inden den smelter væk... uhm!

Dette ligner nu grangiveligt mere et hasher-billede... ?!

Øv, hvor er det koldt!

Tikva er også tidligt vågen men lader sig ikke røre af kulden...
.. hun venter ligesom resten af os på den flotte solopgang.

Vores herlige guide, beduinen Moses (næsten det han hedder) genkender mig fra sidst. Han siger, jeg er sødere ved ham end hans egen kone, hvilket ikke lyder så godt, og så lærer han os arabisk..
"ana áheb ashúfag dení" - jeg håber, vi ses igen.
(Kvasi, bemærk lige mine hiking-pants!)

Hele flokken

Timna Park

2007-12-17T20:05:00.000+01:00

19.11 var dagen efter at disciplene var færdige i Tiberias, og så havde vi 1 dag i Eilat (sydligste Israel), inden i skulle på Sinaitur sammen med Jerusalemsfolket. Nogle af os brugte dagen på at leje en bil og køre om til Timna Park, som er et storslået område med klippeformationer og flotte klippefarver.

Her er Morten og jeg igang med at bestige, hvad vi tror er den kendte "Mushroom"....

... det var så denne her i stedet for. Den anden var kun "1/2 Mushroom", og denne her ligner også mere en svamp. Jubii, har længe gerne villet se den! Bliver aldrig træt af Israels natur!

Der er store områder og flotte udsigter til bjergkæder og klipper formet af vind og sand (det er mennesker midt i billedet).

Tabernaklet 2. Mos.25-28

2007-12-17T18:30:00.000+01:00

I Timna Park står opført en model af tabernaklet, telthelligdommen.
Jeg har længe gerne villet se det, og det var også virkelig spændende. Det sætter sig fast på en anden måde, når man har gået rundt i "det", og så fortalte vores guide, som var messiansk jøde, os om den fantastiske symbolik og om evangeliet med blodet, det giver tilgivelse for synderne... Halleluya!

Den syvarmede lysestage til venstre, skuebrøddene til højre og Arons præstedragt længere henne før indgangen til Det Allerhelligste.

Pagtens Ark med keruberne i det Allerhelligste.

I arken ligger stentavlerne med budene, mannaen der faldt i ørkenen samt Arons stav, der blomstrede til vidne om, at han fortsat skulle forordne præstetjenesten, selvom folket brokkede sig.

Blandet

2007-12-17T16:46:00.001+01:00

Vores arabiske chauffør Yosephs datter holder den total charmerende guldklump Jonas Hougaard. (Girls, watch out for this guy!)

Ude at spise på Gilboas bjerg sammen med kvinde/bibelgruppen som afsked for Joanna og Ruth.
Fra venstre: Tehila, Rebecca, Rachel, Joanna, me, Celeste and Ruth.

Jeg passer nogle arabiske børn fra menigheden... Roshé og Rolan.. det hebraiske får sig en god udfordring:)

Fantastisk familie, Wisemanns, inviterer The Danish House på middag. Her Jennifer sammen med sin datter.

Fredagsturen går blandt andet til Harod-kilden, hvor vi tester, hvem der "lapper i sig som en hund og hvem der drikker fra hånden."
(mig i lyserød)

Ældrecenteret

2007-12-17T16:16:00.000+01:00

En dag var jeg med ældrecenteret nede på et hotel til en festivitas, hvis anledning jeg aldrig rigtig fandt ud af (tror ikke der var nogen særlig). Men her er et par billeder af den ældre mand, David, som kom til tro på Yeshua som hans frelser, og som nu kommer i menigheden.
Og så er der Niru, som er fra Nepal. Hun er også kristen men har det meget svært, så vi får nogle gode snakke.

Som taget ud af en Disney-film!

David og jeg

Til hver en festlig anledning er israelsk folke/kædedans et must, og mange af de ældre nyder det også. Jeg foretrækker at gemme mig bag kameraet, men den går ikke altid.

Og så var der vaske ægte israelsk underholdning i form af noget musical og dans... til "jalla-musik"...

Besøg af ungdomsgruppen

2007-12-17T16:00:00.000+01:00

Vi arrangerede en aften sammen med menighedens ungdomsgruppe. De kom på skolen til aftensmad, og så havde vi noget ryste-sammen, fortællinger om at være kristen i Israel/Danmark, lovsang, bøn, snak og hygge...
og Gud velsignede bare aften ud over alle forventninger!

Her er jeg sammen med min fantastiske veninde, Naamah

Asariah, mig, Naamah og Anatolie

Der blev bedt om et par hjælpere til køkkenet, og helt seriøst... efter 2 sek. var køkkenet overfyldt med vores gæster, og danskerne måtte blive inde i stuen. Jeg har altid oplevet et stærkt fællesskab og en imponerende hjælpsomhed, når jeg er sammen med menigheden.

Marianna og jeg

Ruti og Marianna

Tur til Jlem

2007-12-17T15:54:00.001+01:00

På en tur til Jlem gjorde vi stop ved Det Døde Hav, der har et saltindhold på over 30%. Det ligger simpelthen som saltkugler på bunden... ikke noget med at dykke her!

En meget typisk israelsk lille "chanut" (=biks), der handler med alle mulige (u)nyttige småting til ingen penge... meget praktisk nu og da.

Jeg har vist før vist billeder fra shuq´en i Jlem, men det er virkelig også et charmerende sted. Dufte fra spændende krydderier, frugt, bagerbrød og fisk(?!) samt tørklæder, dimmedutter og spøjse mennesker... du finder det altsammen på shuq´en!

... et par jødiske drenge med kippa/kalot/shamulka

Bambier på glatis

2007-12-17T15:28:00.001+01:00

26.09 tog vi en flok af de unge fra menigheden i skøjtehal i nordisrael... noget jeg heller ikke troede, jeg skulle prøve i Israel. Det var rigtig sjovt... ikke mindst at betragte folk! Nogle var nu ganske skrappe til det.

... det inkluderer ikke Ruth! Hun faldt cirka hver gang jeg fik øje på hende og var øm over det hele. Jeg måtte næsten redde hende, da ismaskinen kom! Men hun morede sig:)
Ruth var i min kvinde/bibel-gruppe men er nu rejst til USA efter 4 år som kibbutzarbejder.

Bagefter fandt vi en skov og lavede mad, mens flere unge kom, og vi holdt ungdomsmøde.

Lidt af hvert...

2007-12-17T15:16:00.001+01:00

Det israelske gadebillede indebærer uniformerede soldater, ofte med deres geværer, som de har ansvaret for ude såvel som hjemme. Pigerne aftjener 2 år, mens drengene er inde for 3 år, og en del fortsætter og tager en uddannelse indenfor hæren.

Carrie er den engelske kvinde i hvis lejlighed jeg har boet i næsten et år. Hun er fantastisk, lever af få midler, og vi har mange gode snakke om stort og småt. Hun kommer også i Peniel-menigheden. Her er hun med den bog og tilhørende cd med messianske (kristne) jøders vidnesbyrd, som hun har udgivet. Næste projekt er at få dem på russisk (næstmest talte sprog i Tiberias og i Israel generelt) og på engelsk.

Hov, hvad sker der her?! Det var vist den dag discipelskoleleder Erik skulle køre med en spand maling, hvis låg heller ikke lige sad for godt fast, og så var der det der skarpe u-sving...
Der gik nogle klude til, og vi må erkende, at vores Aase-dåse (kalder vi bilen) får mere og mere personlighed... det er ikke kommet af endnu :)

Fredag aften er joffi-aften (="fedt"), og her bliver det til underholdning på terrassen... jeg havde mel-dej godt klistret ind i gane, næse og hovedbund!

Hanne var volontør på et handicaphjem i Jlem og her er kæresten Casper (mit discipelskole-hold) på besøg, så de tog et smut til Tiberias, hvilket var rigtig fedt! Virkelig dejligt at få besøg fra gode venner hjemmefra!

Landet der flyder med mælk og candyfloss

2007-12-17T15:04:00.000+01:00

Dette er et fantastisk syn! Bomuld der hænger som candy-floss på de tørre buske, og som inden høsten ligger som kæmpestore sneklædte marker... Wow!

Under vores medarbejder-konvent kørte vi en tur helt op til det nordlige Israel til den syriske grænse, til "Shouting Hill" hvor slægtninge og venner, der i 1967 blev skilt af grænsen, stod med megafoner og råbte til hinanden. I dag har teknologien overtaget kommunikationen.
Vi mødte en mand, der fortalte os om de problematiske forhold for folk, der ikke vil være israelske statsborgere men som ikke kan få syrisk statsborgerskab, - og som dermed hverken får nogen form for støtte, uddannelse, arbejde osv...

3 charmerende medarbejder-døtre: vores Sarah og Tikvah og Johanne fra Jlem

Vores guldklump Silas kom til verden!

2007-10-08T22:24:00.001+02:00

Mandag den 24. oktober fødte min lækre søs en dejlig stor dreng... Silas er endnu en fantastisk velsignelse fra Gud, og jeg kan ikke kan vente med at se guldklumpen!

Jerusalems-march under sukkot

2007-10-07T15:19:00.000+02:00

Tirsdag den 2. oktober tog jeg disciplene med til Jerusalem for at tage del i den årlige Jerusalems-march, der finder sted under sukkot, løvhyttefesten. Påske, pinse og sukkot var de 3 valfartsfester, og også i dag rejser folk langvejs fra for at deltage (eller.. de slår det jo nok sammen med en turistferie el. lign.)

Marchen er en anledning til at sympatisere med Israel og til at vise, at vi blandt Israels mange fjender rundt omkring i verden ønsker at stå sammen med Israel og det jødiske folk. I marchen med bannere, musik mv. deltog omkring 7000 festlige israelere og kristne fra hele verden, deriblandt ca. 130 danskere.

Selv Moses er med!

den legendariske Per Weber
At Danmark gjorde en måske lille men stadig positiv indsats og hjalp jøder under 2. Verdenskrig er ikke glemt i Israel. Skoleelever hører stadig om det i undervisningen, og Danmark har fået sit eget lille hjørne på holocaust-museet, Yad VaShem, i Jerusalem.

Morten og Archie

Archie fra vores menighed fik lov til at komme med os. Han er amerikaner, hvilket ikke siger meget, for han har levet i Israel, siden han var 3 mdr. Men for én dag var han temmelig dansk:)

De anslåede 75.000 israelere, der stod opstillede i gaderne, og som kom frem i vinduerne og på tagene råbte: "Hey Denmark! We love you!", "Thank you for coming!", "Chag sameach!" (=glædelig højtid, sukkot), "Thank you for what you did!" osv. Det var virkelig en stor oplevelse, at store folkemængder indsamlede flag, rakte hænderne frem for at hilse og tog billeder... også for noget, jeg slet ikke har gjort..."You´re welcome" falder ligesom bare lidt ved siden af!

"Thank you for your support"

Læs mere på www.ordetogisrael.dk

Efterårets jødiske festhøjtider

2007-10-06T21:15:00.000+02:00

I Bibelen kan man læse om de fester, Gud har befalet jøderne at holde. De er i korte træk ridset op i 3 Mos 23, men også andre steder kan man læse om disse fester og hvad dertil hører.
Inden for tre uger har der her i efteråret været tre fester: Rosh HaShana - det jødiske nytår (også kaldet hornblæsningsfesten), Yom Kippur – Den Store Forsoningsdag og Sukkot – Løvhyttefesten. Jeg vil kort beskrive festerne, selvom der kan skrives utrolig meget til hver enkelt fest. Festerne har hver sin profetiske opfyldelse, og én ting er sikkert: de har alle et fantastisk budskab om Jesus Kristus!
Det er ærgerligt, at langt de fleste kirker og missionshuse ikke skænker festerne en tanke i deres kirkekalender. Det viser desværre, hvor stor en kløft der er mellem kirken og dens jødiske rødder.

Rosh HaShana – Nytår/Hornblæsningsfesten

Bestemmelser fra Bibelen:

3 Mos 23,24-25 – Påbud om tidspunkt (den syvende måned: sep./okt.), forbud mod arbejde; Det skal være mindedag med hornblæsning og frembringelse af ofre til Herren

4 Mos 29,1-6 – Påbud om ikke at arbejde, bestemte ofringer og at det skal være en dag med hornblæsning

4 Mos 10,1-10 – Trompetsignalerne til samling, alarm, krig, glædesdag, fester, nymånedage og ofre (NB! I 4 Mos 10 er der tale om sølv-trompeter, men ved hornblæsnings-festen er det primært vædderhornet (shofar), der bliver anvendt)

Rosh HaShanah på hebraisk: "Årets hoved" – dvs. nytår.
NB! Der er fire nytår i den jødiske kalender:

1) Nisan d. 1 (marts/april): v/påske – 2 Mos 12,1. Man beregner kongers regeringsperiode og måneder ud fra dette tidspunkt (Nisan er den første måned)

2) Elul d. 1 (aug./sep.): Dyrenes nytår

3) Tishrei d. 1 (sep./okt.): ”verdslig” nytår. Markerer også året for verdens skabelse (iflg. jødisk kalender er vi nu i år 5768). Hornblæsningsfesten er samme dag

4) Shevat d. 15 (jan./feb.): Træernes nytår

Udover fejring af nytår, så er Hornblæsningsfesten ifølge jødisk tradition en markering af Guds dom og en mindedag, idet man mener, at mange begivenheder i GT skete denne dag. farao gav Moses og folket "lov" til at gå, Josef blev frigivet fra fængslet i Egypten, jorden blev skabt og mm! Det betyder, at de følgende dage (ca. en uge) frem mod Yom Kippur bærer præg af omvendelse og bøn om tilgivelse. Nogle religiøse går ud til vandet og tømmer symbolsk lommerne for alt og smider det i havet med tankerne henledt på Mika 7,19, hvor der står:

"Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb!"

Den mest brugte hilsen før og under festen er ’Shana tova’, som betyder ’godt nytår’. En anden hilsen er ’Chatima tova’, som betyder ’god underskrift’, hvilket vil sige, at man ønsker for den anden, at han/hun må blive skrevet i Livets Bog, og at det dermed må gå ham/hende godt ved Guds dom, hvor de gode og onde gerninger måles op imod hinanden.

Yom Kippur

Bestemmelser fra Bibelen:

3 Mos 16 – Påbud til ypperstepræsten om hans klædning, soning af egen synd (ofring af en tyr og stænke blodet sammen med røgelse på pagtens ark i det allerhelligste rum) og hans praksis omkring soningen af folkets synd (to gedebukke – den ene for Herren, den anden for Azazel. Herrens gedebuk skal ofres, den anden får pålagt folkets synd og bringes ud i ørkenen til Azazel. Herrens gedebuks blod bringes ind i det allerhelligste og stænkes på pagtens ark. Den levende gedebuk får pålagt hele folkets synd og bringes ud i ørkenen); Påbud om at det skal være en eviggyldig ordning, påbud om bekendelse, påbud om tidspunkt (én gang om året), forbud mod arbejde

3 Mos 23,27-32 – Påbud om tidspunkt (den syvende måned: sep./okt.), hellig festforsamling, bekendelse, offer til Herren, forbud mod arbejde, konsekvens for ikke at overholde det er udryddelse af folket

4 Mos 29,7-11 – Påbud om bekendelse, forbud mod arbejde, påbud om forskellige ofringer

Yom Kippur er renselsens dag pga. det syndoffer, der blev bragt. År efter år skulle ypperstepræsten sone sine egne og folkets synder.
I dag er der intet tempel, som jøderne kan ofre ved. Trods de mange påbud om ofringer, så er det umuligt at gennemføre uden et tempel. I stedet går det ud over kyllinger. De religiøse jøder tager en kylling og svinger den over hovedet, mens de fremsiger nogle bønner. Derefter bliver struben skåret over og kyllingen tømmes for blod. Om aftenen, inden Yom Kippur går ind, valfarter folk til synagogen klædt i hvidt. Om aftenen og et døgn frem ligger alt stille, og børn leger på de normalt meget trafikerede veje. Der fastes fra mad og drikke og alle holder 100% fri.

Yom Kippur er en særdeles vigtig fest i NT. Hebr. 8-10 går i dybden med forholdet mellem Yom Kippur og Jesus Kristus. Jesus var den ypperstepræst, der ikke ofrede et dyr, men sit eget liv og dermed skabte soning for hele verden. År efter år skulle ypperstepræsten skabe soning for menneskers synd, men Jesus gjorde det ÉN GANG FOR ALLE (Hebr. 9,12). HALLELUYA!

Sukkot – Løvhyttefesten

Bestemmelser fra Bibelen:

3 Mos 23,34-43 – påbud om tidspunkt (sep./okt.), længde (en uge), hellig- og arbejdsdage, at man skal ofre til Herren, bruge grene og frugter til glæde og løvhytter som bolig under festen, evig gyldig ordning

4 Mos 29,12-38 – påbud om bestemte ofre for de enkelte dage under festen

5 Mos 16 – påbud om at glæde sig under festen med familie, fremmede, ansatte og dem, der har behov for det. Folk skal være gavmilde. Festen skal fejres på det sted Gud vælger (valfartsfest). Glæden består i, at Herren vil velsigne

5 Mos 31 – Hvert 7. år er "sabbatsår", et eftergivelsesår, som skal foregå under festen

Begivenheder under løvhyttefesten:

2 Krøn 5-7 – Gud tager bolig i Salomos tempel

Neh 8 – Beskrivelse af den første fejring af løvhyttefesten efter tilbagekomsten fra Babylon.
Ezra 3 – Folket var vendt tilbage fra fangenskab i Babylon og begyndte at bygge et alter og ofre på det sted, hvor templet lå. Derefter fejrede de løvhyttefest

Joh 7-9(?) – Jesus prædiker under løvhyttefesten

Løvhyttefest i fremtiden:

Zak 14 – Profeti om fremtidig fejring af løvhyttefesten i Jerusalem for alle folkeslag, der vil tilbede Hærskares Herre

Lige op til festen sælges en frugt og nogle grene, som Gud har påbudt i bl.a. 3 Mos 23. Det drejer sig om: Etrog (”træ-frugt” – en stor citron), Palmegren, tre myrte-grene, to pilegrene ”popler”. Med mikroskop, forstørrelsesglas og langvarige iagttagelser studeres hver enkelt del, for at finde de perfekte, som de i en beskyttelsespose kan tage med hjem. Frugten og grenen bruges til at svinge med i alle fire verdenshjørner mens bønner bliver læst.
Løvhytter bliver bygget overalt i haver, altaner, restauranter og hoteller, hvor mad indtages den uge, festen varer, og naboer, venner og familie inviteres.

Festens tema er først og fremmest glæde og påmindelse. De gamle rabbinere sagde, at man ikke havde oplevet glæde, hvis man ikke havde oplevet Løvhyttefesten. Man mindes tiden ørkenen, da israelitterne vandrede 40 år under Guds ledelse og boede i løvhytter.

På Jesu tid var også vand og lys i centrum under festen. Der blev hver dag bragt vand fra Siloas Dam op til templet og udgydt over ofringerne. Hver aften blev der tændt store bål ved templet, som oplyste hele Jerusalem. I den forbindelse trådte Jesus frem og sagde:

”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand” (Helligånden v. 39)

”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”

Shalom!

(indlægget er nærmest direkte kopi-stjålet fra medarbejder Morten Vartdal, Jlem!)

Sukkot - løvhyttefesten/ugefesten

2007-10-04T14:31:00.001+02:00

Fejringen af sukkot strækker sig over en uge og er også beskrevet i et indlæg længere oppe. Jeg er helt vild med hyggen omkring at bygge løvhytter og så invitere venner, familie og naboer på hygge og lækkerier... godt med tæpper og varmeblæsere og så er vi med i Danmark også!

Vores sukka oppe på terrassen blev faktisk rigtig, rigtig god

Eleverne hjalp også vores søde nabo, Ofra, med at bygge deres

Vores præst, Daniel, inviterede os allesammen ud i deres sukka, som hytten kaldes. Her er han sammen med familiens to yngste børn, Tzuriel og Elinoam.

Rosh HaShana - jødisk nytår/ hornblæsningsfesten

2007-10-04T14:21:00.000+02:00

Ovenfor står beskrevet lidt om Rosh HaShana for interesserede. Vi fejrede det selvfølgelig også på Discipelskolen den 12.09 med blæsning i shofar-hornet og med masser af søde sager til lykønskning om et sødt nytår. Granatæbler er også symbol ved denne og efterårets andre højtider.

Der spises især meget honning i kager mv, og vi fik også honningmarineret kød. Her er Katrine og Elisabeth ved at prøve æbler dyppede i honning... uhhmmm..

Rigtig festligt!

Et inderligt elsket Guds folk!

2007-10-04T13:54:00.000+02:00

Noget af det, der betyder allermest for mig hernede, er at være en del af Peniel-menigheden og at få lov til at lære nogle af menneskene der at kende. Der kommer ca. 300 folk i menigheden (varierer meget da der ofte er mange besøgende), og de kommer også fra både Tel Aviv og Haifa og fra over 30 forskellige lande, siges der. Menigheden består af flere og flere (over 80%) messianske jøder, dvs. jøder der tror på Jesus - Yeshua - som Messias, og det er så fantastisk at være 1. hånds vidne til ældgamle profetiers opfyldelse om, at Gud selv vil udgyde sin hellige ånd, så det jødiske folks hjerter åbnes, og de tager imod Yeshua som Messias.

Præsten Daniels to ældste døtre blev gift i august, og der blev holdt en reception i menigheden.
Derfor vil jeg vise lidt billeder fra noget af det, der betyder ubeskrivelig meget for mig!!

Banneret på "scenen" i menigheden. Peniel-menighedens navn er taget fra stedet, hvor Jakob kæmpede imod en Guds engel, eller Gud selv, og betyder "Guds ansigt". Det er, hvad vi søger hver sabbat, og det står tindrende klart i gudstjenesten.

Vivia som jeg bor sammen med fra Tyskland. En god veninde!

De to par skærer den imponerende kage for

Præstens søn Aviel (tv) og Archie

Husmor Sherriya kan nogle tricks i sit køkken!

De to smukke brude sammen med deres lillesøster

Præsten Daniel med sin dejlige hustru, Sherriya

Rachel fra min kvindegruppe og hendes lillebror Archie

Beit Yerushalayim - FCK

2007-10-04T13:27:00.000+02:00

Vi er i Jerusalem til fodboldkamp mellem Jerusalem - FCK. 1-1 endte det vist (samlet dansk sejr). Dansker eller ej så vil jeg hellere heppe på Jlem... desuden har tilskuerne en fantastisk gejst, og stadion koger... fed oplevelse!

Kirstine og jeg

Anders Aagaard
Tidligere medarbejder Judy, mig, volontør Louise og Oddi fra Jlem

Ein Gedi

2007-10-04T12:52:00.000+02:00

I august var Kirstine, som jeg gik på Discipelskolen med, på besøg. Vi nød bare det (ekstremt) varme sommervejr:) og kørte bl.a til Ein Gedi ved Det Døde Hav, hvor vi overnattede og dagen efter hikede i nationalparken. Nahal David er stedet, hvor man mener, David gemte sig under sin flugt fra Saul.

Nahal Arrugot

Kirstine, Elisabeth (tidl. discipelskoleelev) og jeg på tur

Dadler og granatæbler er to af Israels fem "nationalfrugter", og vi befinder os lige i deres højsæson

Birgit & Anders Aagaard (tidligere lederpar i Jlem) er på besøg sammen med deres uimodståelig charmerende Rakel!

Byen på bjerget

2007-10-03T22:02:00.000+02:00

"En by på et bjerg kan ikke skjules", sagde Jesus, mens han underviste i Galilæa. Formentligt har han og de lyttende haft denne by, Safed, i tankerne. Byen ligger langt oppe i bjergene nord for Genesaret sø og er kendt som en af den ortodokse jødedoms højborge og især også for den østlig-inspirerede mysticismes kabala-retning, der viser sig i malerier, skulpturer og andre kunstformer. Ida, Mathias og Kirstine, der besøger mig, tog på tur derop.

skudhuller fra Syrien under 6-dages krigen, juni 1967...

et kig ind i en synagoge

Manden lavede nogle lækre madbrød og var ret hippie med hulen inde bagved

Så kan man ikke finde meget at klage over... nice..

"Ancient Gallilee Boat" - et fund der stammer helt tilbage fra Jesu tid, og som har ligget i mudder og slam under Genesarets bred. Vha. forskellige kemikalier og møjsommelige processer lykkedes det at bevare båden.

Ida og mathias inden de rejser til Danmark

Youth trip - teencamp

2007-10-03T20:08:00.000+02:00

22. juli, lige da jeg ankommer til Israel, starter menighedens youth trip for de 13-17-årige (man kan godt snige sig med!) oppe i Nordisrael i en naturpark kaldet Churshat Tal. Rigtig smukt med egetræer, som stammer et par tusinde år tilbage, og med Danflodens kolde vand rislende ned igennem parken.

Hele gruppen på ca. 60 - den største messianske youth-gruppe i Israel. (Jeg er i 2. række nr. 3 fra venstre, ved de små børn... svært at se)

Ruti er min meget gode veninde, som er volontør i børnehaven

Så leges der!

En af ungdomsgruppens ledere, Yonatan, leger med teenagerne og går bagefter igang med at bage pandekager... til hele flokken!

Ferie i Danmark!!

2007-10-03T19:42:00.000+02:00

Mie Alberthes døbes 1. juli... nååhh c",)

Det er helt, helt fantastisk igen at se farmor og farfar, der er friske til en tur fra Skjern til Tarm... og resten af familien.

Der er nu næsten intet så skønt som at komme hjem og opleve det grønne Danmark... og så på en heldig solskinsdag at tage familien med i skoven!

Theodor Boas og Martha Sofie går på opdagelse

Hjemme igen hygger MS med farfar, der altid er god for lækkerier

Det er nu lidt hårdt at sige farvel igen efter et så dejligt gensyn med familien og alt det kendte... men hver ting sin tid...

Baseball arrives to Israel!

2007-10-03T19:23:00.001+02:00

24. juni spilles den første officielle israelske baseballkamp lidt udenfor Tel Aviv. Med firmaet Galtronics, hvor mange fra menigheden arbejder, arrangeres kørsel med 3 busser. Især amerikanerne går meget op i det hele... t-shirts, caps, fast food..

Trash, Joanna (fra min kvindegruppe) og mig

Archie og jeg

Hver onsdag aften mødes jeg med min kvindegruppe i en lille landsby, Porriya, et par km. udenfor øvre Tiberias. De aftener er fantastiske, og vi bruger lang tid på at hygge, dele vores liv og bedeemner og støtte hinanden, på at fordybe os i nogle emner og ikke mindst på at bede sammen. Fra venstre ses: Rachel, Hanna, Celeste og Tehila. De er næsten alle amerikanere ligesom de andre par stykker, der lige mangles på billledet. Og de er alle nogle utrolig dejlige mennesker, stærke vidnesbyrd for mig og knytter mig endnu stærkere til Peniel-menigheden, som jeg holder så usigelig meget af at være en del af!

Jlem & jeeptur (forårets!)

2007-10-03T18:33:00.000+02:00

I juni tog vi i en uge til Jerusalem og på jeeptur... det var fee´!

Lidt stemningsbilleder fra Jlem
... gademusikanter på Ben Yehuda

shuqen - det store marked med frugter, krydderier osv.

Svendsen og jer er begge vilde med bøger (de rigtige vel at mærke), og vi fik hurtigt købt en stoor og tung stak. Svendsen fik sig bl.a. en handy lommebibel og et mindre handy kommentarværk dertil!

Så hedder det JEEPTUR.. uanset hvor mange gange, man er afsted, er det fedt!

Her mudderbader vi i Det Døde Hav
Medarbejderne Claus og Ruben fra Jlem har et udmærket samarbejde kørende... "Jeg kan ikke, hvad du kan. Du kan ikke, hvad jeg kan!"

Udfordringer

Man ligner hurtigt en voksfigur fra Madame Tussaud!
Hulebesøg...

Historisk israelsk flaghejsning

2007-05-13T14:15:00.000+02:00

Israels uafhængighedsdag den 24. april (følger jødiske månekalender) blev ikke blot fejret i Israel. Der blev nemlig skrevet historie, da regeringen i Ontario, Canada holdt en ceremoniel flaghejsning af det israelske flag på Israels 59. fødselsdag. Det er første gang i Israels historie, at en regering udenfor Israel offentligt har budt det israelske flag velkomment!
Se den interessante begivenhed (der forøvrigt foregik ved Queens Park i Toronto, hvor jeg stod for cirka 9 måneder siden) her.

Yeshua til bedste sendetid

2007-05-07T23:57:00.000+02:00

For nogle uger siden viste israelske nyheder i fredagens bedste sendetid et indblik i "missionærernes" verden; dvs. de messianske jøders liv. Ved tidligere fremstillinger af messianske jøder i Israel, er de blevet karikeret som værende manipulerende og som en sekt, der påtvinger mennesker at konvertere til deres religion. Dette indslag er alt andet lig de tidligere: de troende får uforvrænget lov til frit at komme med deres vidnesbyrd, og de ortodokse og meget religiøse jøder fremstilles ligefrem negativt! Gud holder for evigt sine løfter, og Ånden virker tro også hos jøder. Jeg synes, i skal se det kortere videoklip Yeshua Superstar !

`#Bødehelge¤`*

2007-05-07T23:43:00.000+02:00

40 grader siger termometeret, vejrudsigten lover 41 grader, og det har været gældende for de sidste dage. Mit værelse på 4. etage nede i midtbyen er næsten en sauna, og efter 5 min. derinde i eftermiddags, haglede sveden af mig. Javel, jeg har tendensen, meeen alligevel! En ventilator står øverts på shoppinglisten sammen med isterningebakker!

Er det normalt, spørger man så? Både ja og nej. Maj-måned er ofte ulidelig, hvorefter det igen aftager lidt, men i år er det vist særlig slemt, og nætterne er desværre ikke mere svalende. Nånå, det er vel en god oplevelse at få med...

Nazareth som da Yeshua var dreng

2007-05-07T23:03:00.000+02:00

I fredags var disciplene på deres livs første discipelskole-fredagstur, og turen gik til Nazareth, hvor en landsby, der skal forsøge at gengive livet på Jesu tid, er genopbygget.

Pga. de stejle skråninger gravede man terrasser og anlagde derefter små marker, for at regnvandet ikke skulle skylle jorden og dermed afgrøderne ned. Ud fra denne betragtning får vi en større forståelse for fx. Jesu lignelse om Ordet som frøene, der såes. Noget falder på klippegrund, andet blandt tidsler, mens noget falder i god jord og bærer frugt. Sædemanden vil hellere strø rigeligt, selvom lidt skulle falde ud over kanten, end han vil risikere, at blot en lille stribe af hans dyrebare mark ikke såes til. Sædemanden Gud brænder efter at hele marken skal såes og bære god frugt!

Tømmeren Yosef var i gang, og ovenfor viser han en genial boremaskine! "Min Yosef" fra O&I-bladets forrige martsnummers forside var desværre ikke på arbejde:(

Kvinden viser, hvordan ulden kartes til tråd, hvoraf der væves tæpper, teltdug osv. Farvemulighederne var virkelig fantastiske: bl.a. grøn fra græs og forskellige orange/naturfarver fra krydderier m.v. De dyrebare farver, purpurrød og purpurblå, Bibelen omtaler, fik man fra sjældne snegle, der levede i Middelhavet.

"Jeg er verdens lys!", siger Jesus.

Dejlige Beks

2007-05-07T22:48:00.000+02:00

Den 26.04, hvor det nye hold disciple ankom, rejste Rebekka tilbage til Danmark. En af de sidste dage inviterede David os ud at spise, og ellers skulle vi bl.a. bare lige nå at nyde udsigten over søen... TAK Beks, for fantastiske dig; Toda laEl, nachon!

Israels 59 år fejres

2007-05-07T21:46:00.000+02:00

Staten Israel oprettedes 14. maj 1948. Men ifølge jødisk kalender (månekalender) faldt festdagen i år på den 24.04, hvor Rebekka og jeg var med menigheden på udflugt til et dejligt sted i Golanhøjderne, hvorfra vi bl.a. havde udsigt i retning af Tiberias og over sydenden af Genesaret.

Vi priser Yeshua for hans storhed. Efter næsten 2000 år gik løfterne i opfyldelse, og jøderne fik deres land Israel. På alle planer er Gud trofast og sand, og hans løfter står evigt fast. Som Israel blev oprettet, vil jøderne også vende tilbage til Gud Herren.

Vores ven, David, fortæller om sine spændende oplevelser, da han i 1948 som medlem af undergrundsbevægelsen Hagganah bl.a. hjalp folk til landet.

Daniel beder for Rebekka, inden hun i morgen rejser til Danmark.

Udsigt fra Golanhøjderne ud over søens sydende. Øverst Beks sammen med vores gode veninde, Ruthi, der hjælper til i børnehaven.

"Høsten er moden, arbejderne få."

Det er surt at give slip på alt det dejlige og grønne, når solen kommer og sveder alting af. Ligeledes har vi mange ting, vi må give slip på, når det gælder at få Guds syn på de mange mennesker, der endnu ikke har Yeshua som deres mester og Herre.

Tsuriel og Immanuel kæmper bravt for at lave den flotteste mumie. Trods ihærdigheden går sejren til Immanuels søster, men hva´ skidt... der er snart is:)

Sammenskudsgilde er et hit med så mange kreative husmødre.. uhmmm...
Sammen med unge fra menigheden gik vi på en lille hike og fandt en pool.. vandfarven skal man ikke lade sig narre af =)

En to timers dagstur til araberland!

2007-05-07T20:56:00.000+02:00

14.04 om morgenen tog jeg afsted fra Nuweiba. Planen var, at jeg villle tage færgen nordpå til den jordanske by Aqaba for den følgende dag fra den jordanske grænse til Israel at forsøge at få tre mdr.s visum. Turen skulle tage et par timer, fik vi at vide, men det udgangspunkt skulle hurtigt skydes i sænk!

Jeg kan ikke komme ind på nær alle detaljer, men det var hurtigt en skummel oplevelse, da jeg først skulle vente tre timer i en ventesal fyldt med stirrende, muslimske palæstinensere, hovedsagligt mænd. En mand, jeg først syntes stirrede ubehagelig meget, kom over til mig, og da jeg sad med tørklæde, troede han, jeg var muslim. Han var professor, og sammen med sine to andre professor-venner tog de tre mænd sig på fantastisk vis sig af mig! Jeg følte mig slet ikke utryg, selvom jeg befandt mig på en båd med nærmest kun 500 andre muslimske mænd, der pludselig skulle bede på dækket. Men havde Gud ikke sendt de mænd, ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var sÅ stærkt og tydeligt at mærke folks forbøn for mig og Guds ledelse: jeg er ikke i tvivl om, at han brugte tre muslimske mænd, der tydeligvis ikke var særlig Israelsvenlige, til at passe på mig, hvilket de måske ikke havde gjort, hvis de virkelig kendte mig!! Toda laEl!
Her efter tre timers ventetid startede de næste tre timers ventetid, inden skibet sejlede; langt fra europæiske manérer!! På billedet nedenfor ses de tre palæstinensiske mænd fra Vestbredden: manden til venstre (den sjoveste og mest liberale) kom fra Hebron, og de to andre fra Kalikilia. Manden til højre var den "skumle", der først opsøgte og hjalp mig.

Nuweibas kyst forlades, og vi venter og venter...

Tak Gud, for dette lille kindstrøg. Mændende syntes tydeligvis ikke, at det var så morsomt, at skibet engang havde sejlet mellem Danmark og Norge!

De tog sig af mig, gav mig middag m.v. Manden overfor mig, som jeg bedst kunne lide, lærte mig lidt arabisk og også lidt hebraisk, hvilket de to andre ikke rigtig bifaldte! Det var også ret svært at lade som om, man ikke kunne tælle til ti, men jeg følte ikke lige for at fortælle, at jeg rent faktisk boede i Israel og skulle til at starte på sprogskole om 2 dage!
Smilet er på med Saudi Arabiens kyst i baggrunden, og jeg var også tryg trods omstændighederne; Gud var nær!
Færgen var fyldt med dansk/norske skilte, og det var så skønt! Man kan da ikke andet end føle sig lidt hjemme, når man på et dybt "muslimsk" skib udenfor Saudi Arabiens kyst bl.a. ser billeder af Skagensmalere!!
Efter 13 timer ankom jeg til Aqaba, hvor mændene fandt mig en lejlighed, hvilket var godt, for det var længe sort udenfor. Jeg kunne have nøjes med et lille hummer, bare der var lås på døren, men i stedet fik jeg en stor lejlighed: stor stue, eget køkken, stort soveværelse med dobbeltseng og eget bad og toilet.. for 20 jordanske pund (~160 DKr) - meget billigt! Den følelse, da jeg sad bag lås på mit eget værelse, var ubeskrivelig!

Næste dag kome jeg afsted til grænsen og fik tre måneders visum. Da jeg så mødtes med de andre fra gruppen, havde de alle fået tre måneders visum, hvilket vi ikke troede muligt! (normalt 1 mdr.) Ærgeligt? Ja, tanken er nærliggende! Men jeg er overbevist om, at Gud havde den oplevelse i sine planer, og han var mig så nær, så nær!! Toda LaEl!!

Bring mig en paraplydrink, bitte... sukran!

2007-05-07T20:40:00.000+02:00

Fra 12.-14.04 stod det på afslapning i Nuweiba (Sinaihalvøen, sydøst) ved poolen og stranden og med beachvolley m.v. Den anden dag var vi så heldige at rende ind én i Sinais tre årlige regnvejrsdage(!), men dagens tur til Colered Canyon blev alligevel gennemført, og frokosten fik vi serveret af beduinerne. Elisabeth var også med på denne tur, og det var bare sÅ godt at have den kære tøs der! Sukran = tak på arabisk!

Her fandt vi på strandbredden en død skildpadde, som mange måtte hen at udforske.

Havde Sippora mon lavet Moses en kameltrøje??

2007-05-07T20:10:00.000+02:00

Den 11.04 om morgenen vågnede Rebekka og jeg op i Eilat i Claus´ bil efter en lident udbytterig nattesøvn. Men vi kom afsted, krydsede grænsen til Sinaihalvøen og forsøgte sammen med de andre volontører og disciple (ialt en gruppe på ca. 20 stk.) at light-pakke rygsækken, hvorefter vi begav os i Moses´ fodspor. Vejret var, ret skuffende, temmelig koldt, ihvertfald ift. oplevelsen sidste år, men vi fik da i hvertfald set klippen, hvorfra Gud gennem Moses´stav frembragte vand; stort=)Vores nyankomne medarbjder, Jakob Frost, som også netop er startet på ulpan, og som på længere sigt skal erstatte Claus Kristensen ved at træde ind som leder for Jerusalems-volontørernes Yad va Lev-arbejde, byder om 2 sek. Kalle kamel på tiltrængt varm kaffe.Hygge i beduinernes huler, inden soveposen snøres tæt sammen. Uden at nævne navne (Lissy), så havde disciplene fast overbeviste opfattet det sådan, at vi ikke skulle slæbe mad med, hvilket var en grande mistakos! Men resterne fra hot pots formerede sig (også anno 2007), og med et par twix eller 5 gik det for de fleste;)
Det er den 02.04, klokken er ca. 5:00, og Camilla (volontør i Jlem) og jeg venter på, at solens varme stråler skal titte frem bag de fjerne bjergtoppe. Det ér koldt, og man bliver hurtigt alt for afhængig af snesevise tykke tæpper fra de hyggelige beduinmænd... kyllinger..
Alt for tidligt, inden det hedder dag, strømmer folk (læs: japsere) op på Mt. Sinai med deres gruppekasketter, hvide handsker og digitale, alt imens beduinmænd vedvarende råber "Alaska!" hmm... forsøger de mon at tilbyde en kamel til nedstigningen??!
Vores herlige tropfører i sporty newline runners ved navnet Moussa var vældig flink og humoristisk, og man kunne kun glæde sig over det bredde spekter af mennesker, man kan få lov at møde..

Diverse

2007-05-07T19:40:00.000+02:00

På dette tidspunkt blomstrede alting fantastisk!! De dage er nu afsvedne og talte...
Ved påskens indtræffen, mandag aften den 02.04, var vi med hele Peniel-familien til seder-påskemåltid. Det var en stor og oplevelsesrig aften med 4-500 andre mennesker med mange forskellige nationale baggrunde. Som ved enhver anden jødisk seder-aften blev oplæsningen over udvandringen fra Egypten, Hagaddah, oplæst, vi sang sange, og der var skuespil og dans. For mig kom der en del nye vinkler på teksterne, og fokuset var ret forskelligt fra det, vi i Danmark er vante til. Overfor ses fadet med de faste elementer, der hver især har deres ganske bestemte symbolske betydning.

Den 02.04 kom Elisabeth - Ringo, min tidligere rumbo fra efterskolen, som jeg besøgte i USA, på besøg. Det var så fedt at have hende her, og vi tog ud at indsnuse og udforske noget af det fuldt-blomstrende Israel!

Der er noget i luften...

2007-04-20T15:00:00.000+02:00

Lidt forårsbilleder dedikeret til min vidunderlige moar ;)

Medarbejder-retræte

2007-04-20T14:43:00.000+02:00

27. marts samledes vi medarbejdere fra Tiberias med medarbejderne fra Jlem, og så var der dømt badning, lækker mad, underholdning og hygge! Virkelig skønt og også meget tiltrængt, når dagens gøremål bare pulser på i kø. Jakob Frost, ny medarbejder, og Louise Mukai, volontør, var netop ankommet til Jlem, og det var skønt bare at nyde hinandens selskab.

...og et stemningsbilleder med vandpibe mv. fra en af de mange aftener på discipelskolen med sidste elevhold. T.v. sidder den anden volontør, Rebekka, og t.h. medarbejder Claus fra Jlem.

Mie Alberthe Bech Myhre

2007-04-18T15:19:00.000+02:00

16. april 2007 fik vi en lille ny guldklump!!!

Lisa & Claus fik en datter på 4150 g. fordelt på 52 cm., og både storesøster Martha Sofie og storebror Theodor Boas er ellevilde og elsker det nye familiemedlem :)
Guds velsignelser strømmer over os, hans egne børn, og de kære små er vel en af de største...

suk, så rammer hjemveen alligevel..

Who is he? He is she?!!

2007-04-16T16:12:00.000+02:00

Så er det igen ved at være længe siden!
Jeg vil ikke skrive så forfærdelig meget om, hvad der siden sidst er sket, da det med lidt visuelt akompagnement gerne skal komme senere.

Noget nyt er der dog, nemlig i forhold til mit ophold hernede, som nogle af jer gradvist er blevet informeret omkring. Nu er det altså så faldet på plads, at jeg forlænger og bliver hernede året ud cirka, mens Anna fortsat er på barsel. Det vil også sige, at jeg sandsynligvis ikke oplever dansk sommer i år, men nu må vi se.
Og så har jeg i dag haft min første skoledag på ulpan (sprogskole), så jeg forhåbenligt kan få større glæde af at forstå og begå mig på hebræisk. Holdet har været i gang i lidt tid, og når de nye disciple dukker op d. 26., bliver der endnu mere pres på, så det må give, hvad det nu kan. Her en lille apetiser:
Hu betyder han, og he betyder hende. Kender man ikke løsningen, kan følgende sætning derfor få det til at knage: "Hu is he, and he is she!"
Generelt foregår al undervisning på hebræisk, så det må spidses ører!

TAK for al forbøn også i dette nye "land".

Fodbold og forår... det bli´r æ møj bæjer!

2007-03-26T21:16:00.000+02:00

Yoseph, vores arabiske ven, tog os med til fodobldkamp med sit firme: buschaufførerne imod lægerne. Det var vild hyggeligt, aftentemperaturen var til t-shirt, og "vi" vandt 11-1 eller noget i den retning...

... og så et forårsbillede fra i dag... kan i dufte det derhjemme??

Med børnene på tuuuur!!

2007-03-26T19:32:00.000+02:00

TIL BRANDSTATIONEN FOR FULD UDRYKNING!

Brandmanden fortalte børnene om sirener og samtaleanlæg, og børnene kunne afprøve udstyret og det oversized tøj... cute c")

Alle hænder fløj i vejret, da brandmanden spurgte, hvor mange, der ville være brandmænd!
Roshe, Zuriel og mig på tur med hylende sirener...

PÅ OPDAGELSE I ZOO

Vi så sÅ mange forskellige dyr og blev så vildt fascinerede af Guds enorme kreativitet, sans for humor og almagt!! Børnene styrtede rundt mellem aber, fugle, skildpadder osv. med foder... Skulle man beskytte børnene - eller måske snarere dyrene?!? Nedenfor har Sarael fundet et sjovt ridedyr, men mor har spottet ham i baggrunden!

Hvilken from dansk repræsentant....

Benjamin Mills, der er lærer på menighedens skole og gæstelærer på Discipelskolen, viser stolt sit nye halssmykke frem; et slangeham ;)

Sarael og Maggie er søskende, og de ELSKER dyr!! Saraels yndlingsdyr er vist slanger, så knægten var i slaraffenland; se lige de øjne strålende af stolthed!

Roshe havde heller ikke meget imod den lille røde ven...

Hvis den slange skulle sno sig om min hals, måtte det foreviges! Til min overraskelse var den virkelig blød.... uhmm c")

I 2 uger har jeg som vikar for en tysk volontør de fleste dage kørt børnehavebørnene hjem om eftermiddagen i denne minibus. Et lækkert køretøj med automatgear, men stor både i størrelse og i det medfølghende ansvar!! Gud har beskyttet os hver en dag;

Toda laEl! (Tak til Gud)

Carting med unge fra Peniel-menigheden

2007-03-26T16:45:00.000+02:00

10.03 var vi med nogle af de unge fra Peniel-menigheden i Haifa og køre go-cards. Det var virkelig fedt, selvom jeg ikke lagde så godt ud, og så er de nogle fantastiske mennesker at være sammen med...

her Archie og livsstykket Duncan!!

Yes, billedet vender forkert! Men sådan bliver det nu; not prof;)
Archie var så sød at tilrettelægge det, så vi også kunne komme med.

Nedenfor er nogle af de piger, jeg har været mest sammen med:
Fra venstre: Valentina, som også var i børnehaven, men som desværre lige er rejst hjem, og så Franziska er begge fra Tyskland. Ruthi (t.h.) er oprindeligt fra Finland men bor her og er også i børnehaven.

2007-03-21T22:47:00.000+01:00

Efter en lang pause i blogaktiviteten, hvor jeg bl.a. har været i Jerusalem og på jeeptur, prøver jeg at indhente det forsømte. Så følg frimodigt med...

"Vis mig din vej, Herre,
så jeg kan vandre i din sandhed,
lad mit hjerte alene frygte dit navn."
SALME 86:11

En morgen, da jeg læste i min Bibel, viste Gud mig dette vers, der på vidunderlig vis sætter ord på den længsel, jeg har. Som et særligt bedeemne lige nu må I gerne bede om, at Gud vil tilrettelægge og klart vise mig fremtiden mht. hvor længe han ønsker mig i Israel.

Israelsk Yom Holedet (=fødselsdag) igen

2007-03-21T21:43:00.001+01:00

En af medarbejderne, Naim, er altid flink og behjælpelig med hebraiske gloser mv.

Mange TAK for betænksomme hilsner på min fødslesdag 05.03; dét betød rigtig meget at få nogle hjemlige tanker!
Jeg var til Purimsfest om formiddagen på et hotel sammen med de ældre fra Beit Gil, og om aftenen kom Jan Frost (O&I formand), Claus Kristensen
(J´lem) og disciplene til fødselsdagsfest med velkendt brunsviger =)

"til minde om de dage, da jøderne fik fred for deres fjender" Esters Bog 9:22

2007-03-21T21:01:00.000+01:00

Den jødiske fest Purim fejredes d. 4.-5. marts. Jøderne mindes i glæde, hvordan dronnning Ester gik i forbøn hos kong Ahasverus og derved reddede sit jødiske folk og sin slægtning Mordokaj.
Ovenfor ses ortodokse jøder i glæde (dette er den eneste højtid, hvor jøderne må drikke sig fulde?!) og i technodans udenfor vores lejlighed. Folk klæder sig ud, og udadtil minder dagene meget om vores fastelavn.

Purimsbasar i Peniel-menigheden:
De unge opførte et imponerende flot stykke over Esters Bog med sang og glædesdans, og bagefter blev nogle af børnene fotograferet sammen med kong Ahasverus (Archie) og dronning Ester (Elisabeth).

Jeeptur i bl.a. Negevs ørken- YIHAAA!!!

2007-03-21T17:14:00.000+01:00

Her tager vi et af turens første ophold, da en jeep skulle skiftes ud (man kører ikke firehjulstrukket på asfaltvejene, vel?). Vi var derfor nogle stykker, der fik ekstra god tid til at udforske området ved Dødehavet.

- Og hvad finder vi så? "Lad os sparke til den!", foreslår en. Men heldigvis gjorde vi ikke det, for vores præst, Daniel, bekræftede, at det var en endnu ikke affyret motérgranat (basuga) ...hmm, spænding i hverdagen er livsbekræftende!

Sne har vi intet af ved Dødehavet. Nej, det er såmen saltaflejringer...

Vi måtte en tur til Beersheva efter en ny bil, og så fik vi en flot solnedgang med og så de mange beduin-lejre, der ligger i det område. Folkene her lever så utrolig simpelt og afskåret, selvforsynende med deres geder osv...

Hicking med forhindringer; det blir da bare ikk´bedre! =)

Mitsubishien fik nogle udfordringer, og adrenalinen og barndommens begejstring tog førerne med til eventyrland... vi andre tæller ned, indtil de 24 år rundes.. SUK....

Dette er et usædvanlig godt eksempel på, hvor dårligt billeder kan gengive naturens forunderlige udtryk! Nuancerne i klippernes utraditionelle lilla og grønne farver var imponerende... yndefuldt er et vagt ord, men det er hip som hap. Den velbegrundede videnskab mente, at netop her gjorde Gud et ophold midt i den anstrengende skabelse af verden. Gud satte så lige et "bogmærke" - svuip, og derfor, netop derfor, har vi i dag den besynderlig lodrette linje i klippen!!

Så er endnu en førstegangskørende fører endt med en punktering. Færørske Simun-Petur blev hurtigt "tire-hunter" (se bilen), og de garvede førere måtte trække på smilebåndet.

SANDØRKENEN
Så er vores medarbejder, Morten Vartdal, kørt fast i sandet.. "Har han selv kørt sig fast, må han også selv kunne komme fri!", konkluderer vi hurtigt. Meen.. snart er folk nede at grave, mens størstedelen af pigerne daser... so very nice!!!

J´lems gamle bydel

2007-03-21T15:32:00.000+01:00

Da den nuværende træbro, der fører op til tempelpladsen, er usikker og frygtes at ville bryde sammen ved evt. jordskælv, skal der bygges en ny. Ifølge israelsk lovgivning er det ved et byggeri påkrævet at foretage arkæologiske udgravninger, og da disse udgravninger skal foregå på stedet, der er en så essentiel del af konflikten mellem palæstinenserne og israelere, puster udgravningerne godt til den i forvejen anspændte situation.

Joffihuset i Jlems daglige leder, Oddmar Steinholm, underviser disciplene og Yad va Lev-volontørerne ved tempelpladsens østmur.

Fra Getsemane over mod Den Gamle By med tempelpladsens østmur i baggrunden.

Bente Jonas guider i vestmurstunnellen, og på modellen ovenfor viser det lidt lysere stykke (til højre) af muren det stykke, man i dag kan se, og som kaldes Grædemuren (bill. overfor). Det øverste af den oprindelige enormt store mur ødelagde romerne, og resten er i dag gemt væk under basargader, huse mv., der er bygget ovenpå lag af affald.

Masada og et dødfedt hav 24.02

2007-03-21T15:04:00.000+01:00

Uniformklædte strækkere

2007-03-21T14:38:00.000+01:00

D. 20.02 lød der pludselig voldsomme råb mv., og til sidst gik vi ud for at se, hvad der skete, og udsigten, der møder os, er unge soldater i intervaltræning! Både piger og drenge, der på den ene eller anden måde generelt tjener i hæren i henholdsvis 2 og 3 år. Niveauet var ikke, som man kunne forvente, men mindede mig snarere om gymnasial intervaltræning... vi brokkede os dog ikke over udsigten..

Jonas Hougaard kom til verden!!

2007-02-21T18:53:00.000+01:00

Mandag d. 19. februar kl.21.05 israelsk tid fik familien Hougaard en søn på 3,1 kg. fordelt på ca. 50 cm. Alting gik utrolig fint, vover jeg at skrive uden at have været i Annas sted, og drengen er selvfølgelig ubeskrivelig dejlig som de fleste nyfødte er. Jonas er hans navn, og med en nevø som navnebror kan jeg sige: Godt valg.
Rebekka og jeg havde fornøjelsen af at passe storesøster Sarah, og vi nød en aften med Cirkeline og dansk slik mv., og så var Sarah og jeg sammen i børnehave, hvor vi snakkede om tykke maver, lillebror osv., og alle børnene tegnede tegninger til den lille ny. Det var så skønt at være reserve-passer, når man nu er langt væk fra niecer og nevøer, og det mærkedes vist også i æggestokkene! Jeg kom hjem med Sarah, og her ovenfor er første billede af den samlede glade Hougaard-familie ;)
Mazal Tov!!!

Sarah ser Cirkeline og glæder sig til at komme hjem og ae hendes bløde lillebror!

Evangelisation i nye højder

2007-02-21T16:39:00.000+01:00

Ligesom mit eget discipelhold for et års tid siden var ude i en landsby for at uddele messiansk materiale, var disciplene og jeg i går sammen med vores evangelisationslærer, Bill Rogers, i gæstehus-landsbyen Ramot på den anden side Genesaret Sø. I første omgang tog vi afsted for at "gøde jorden" ved at vandre omkring i byen, observere og bede. Om to uger tager vi så igen tilbage for at uddele forskelligt materiale om vores Messias, Yeshua, som vi ønsker hele det jødiske folk skal komme til tro på. Ramot betyder højder, og vores bøn er, at Gud også på dette sted skal løftes op, og at folk der i deres kendskab til Gud må tages til ukendte højder, og at det må blive til frelse for dem.

Discipelholdet

2007-02-09T14:19:00.000+01:00

Når nu J´lem-volotørerne er blevet lanceret, endda også med navns nævnelse, skylder jeg også at præsentere flokken i TB (slang skal der til!). Bagerst tv:

Stine, David, Simon, Jonas, Nicolai, Nikolai, Jakob, Rachel, Maja, Lisbeth, Karen, Pernille, Mette og Else. Alle de farver indikerer altså parrene, og Nicolai har sin forlovede hjemme i Danmark...

så der er amore i luften!

Tu Bishvat, muldjord og en krammer

2007-02-08T17:10:00.000+01:00

På ældrecentret Beit Gil fejrede vi den 5. feb. Tu Bishvat - en form for træernes fødselsdag. Det er bare en af de mindre jødiske festdage, men en anledning til festivias, skal ikke ubrugt passere! Så efter morgen/formiddagskaffen greb de ældre med lidt hjælp fra personalet planter og muldjord og dekorerede urtepotteskjulerne med klistermærker. Et kamera er så absolut ikke ilde anset her, så i en halv times tid gik jeg efter viftende arme og råbene: "Boi, Tzvia!" (="Kom, Tzvia!" - mit særdeles anvendelige hebræiske navn"). De er nærmest allesammen utrolig glade og giver krammere, kindkys og hebræiske komplimenter, så det varmer godt om hjertet, og det er guld værd at beherske lidt gloser! Hygiejneforhold og pli er langt fra lig de danske, og maden bliver hamstret og brødrester proppet i håndtaskerne!
Lige ovenfor ses lederen Osnat til højre sammen med "Sticker-damen"!

Lidt efter hvor behovet lige er, hjælper jeg både til ude i "stuen" og med maden i køkkenet. Eller jeg gør rent og sludrer med de hyggelige mænd, der spiller backgammon. Denne dag lavede jeg først butterdejs-ting til ca. 60 pers.
Medarbejderne Mani, Rina og Osnat 2 - naturlig blondie!

Sarah næse på!!

2007-02-08T16:59:00.000+01:00

Anna & Eriks Sarah på godt 2 er alles charmetrold - på skolen, i børnehaven og hvor hun end kommer frem.
Opdagelsesuniverset med børn er fantastisk, og det gælder ikke mindst for billedmanipulation! Vi skriger begge af grin, når Sarah får gigantisk Postmand Per-næse, æggepande, kanintænder osv... "Sarah næse på!!" gentager hun grinende igen og igen ;)

J´lem-gensyn og Nordisraelstur

2007-02-08T14:27:00.000+01:00

Torsdag 01 feb ankom det nye kuld på 8 volontører samt medarbejderne Claus, Tikvah, Line & Oddmar. Vi spiste og hyggede os sammen med bl.a. bibel-quiz, som en af discipel-bibelgrp. stod for. Her gjaldt det om at mime et bibelvers, der så sammen med skriftstedet skulle gættes... Torben Østermark, der dagligt arbejder med evangelisation, var hold tres joker med sine mange huskeregler!

Fredag gik turen først til Tabgha, hvor bespisningsunderet af de 5000 mand menes at have fundet sted (ovenfor ses Tiberias fra Tabghas bred).
Vi fortsatte til Banias-vandfaldet, et af Jordanflodens 3 udspring, hvor vi fik os en god vandretur, og hvor Peter bekendte Jesus som Messias, Guds Salvede. Den mest velbevarede korsridderborg i Israel, Nimrod, blev næste stop, og her havde vi god tid til at løbe rundt, udforske huler og blive grebet af soldater-røver-jagter.

Her fra Nimrod havde vi også god udsigt til bl.a. Hermon -bjerget, der ligger i det helt nordlige Galilæa, og som blev vores næste stop. Billedet her ovenfor snyder ganske meget. Hermon er nemlig over 2 km. højt... men Claus er selvfølgelig også ganske lang! "Dér har vi Hermon!"

Yad va Lev-volontørerne anno F07: bagerst tv: Simon, Jesper, Simun Petur, Camilla, Eivind, Linda, Frits og Elisabeth.

SUPER JOFFI var det at gense og snakke med kollegaerne i J´lem!! Her familien Steinholm og Claus Kristensen.

Erik underviser på Hermon Bjerg, der med meget stor sandsynlighed er Biblens Forklarelsens Bjerg, hvorfra Jesus underviste sine disciple.

Tidligere disciple: her har vi Yoseph, vores arabiske chauffør, der elsker alle sine danske venner, og som altid forsøger at give os flest mulige oplevelser med på turen. Her stopper vi op ved en drusisk landsby på vej ned fra Hermon. Jeg er sikker på, at "mine" disciple husker pandekagen med chokolade, vi fik, og den måtte nogen også prøve denne dag. Ellers sad vi inde i hulen og fik te, kaffe, og så kom Yoseph rendende med is og noget drikke-mælkegrød-alá m/kokos til mig... uhmm(!!!??)

Ja, manden er blevet lidt træt, men det kan vel slå selv den bedste af pinden at skulle sidde med sine særligt søde æbler en hel dag, når der så kun kommer en enkelt turistbus forbi! Manden her er druser, hvilket er et lille folkefærd, der lever i det øverste Galilæa. Deres religion er en blanding af islam, jødedom og kristendom, og et af de bemærkelsesværdige skikke, de har, er, at mændene går med meget posede bukser, fordi de venter, at Messias skal fødes af en mand. Fra disse samfund, der lever meget isoleret og konservativt indenfor landsbyerne og familierne, kom nogle familier for et års tid siden til tro på Yeshua, hvilket betød, at de måtte flygte fra hele deres familie og fortid, hvis ikke de ville have deres hus brændt ned mv. Bekendelsen af Yeshua som deres liv, kostede dem det jordiske liv, de hidtil havde levet.

Vintermåned ?!?

2007-01-31T15:32:00.000+01:00

Igen en lille hurtig hilsen, i denne omgang med lidt fra fredagsturen, inden der kommer for meget nyt! Vi havde en helt fantastisk dag med 25 grader, hvor vi så stedet for Peters kaldelse, Saligprisningernes Bjerg, Kapernaum, Korazin og kørte rundt om Genesaret. En rigtig dejlig dag, hvor vi fik lov at være endnu mere sammen med den dejlige discipelflok.

Kulør i ansigtet, is og badning i Genesaret med Tiberias i baggrunden... der er ikke meget, der indikerer, at vi endnu befinder os i januar; nice!

Sweet home Tiberias

2007-01-29T12:13:00.000+01:00

Kombinationen af manglende tid ved internettet samt en første uge i Israel, der er fløjet afsted, resulterede i, at min blogger har ligget i dvale. Men jeg er kommet godt hertil, og Rebekka og jeg har fundet os til rette i vores lejlighed på Hamaganim St. 10/7, Tiberias downtown (bygningen ovenfor). For de af jer stedkendte folk bor vi lige efter "LA palm-avenue", bagved menighedens børnehave, hvilket er super centralt. Da post"bakken" er yderst tyverivenlig og ulæselig, foretrækkes evt. post at modtages på Discipelskolens adresse!

Vores udlejer er udrejst indtil sidst i marts, og vi deler den temmelig store lejlighed med en englænder, Anne. Hun er midt i de 60 og har intet hjem men fulgte Guds kald for hende om at rejse hertil i nogle måneder og bare være her samt at bede for Israel. Hun er et stort vidnesbyrd og sød og dejlig at snakke med.
Med en reol-skillevæg fungerer vores værelse også optimalt, og vi følte lynhurtigt, at dette er "hjem".

Billeder når ikke virkelighedens verden til anklerne, når det gælder at gengive den udsigt, jeg hver dag velsignes med at kunne inddrage fra vores store "udestue"! Fodboldbanen nedenfor vores vinduer er hver dag fyldt af fodboldglade voksne og børn. De ortodokse yeshiva-elever spillede længe og gladeligt med en plasticflaske, men da fodbolden kom på banen, blev nogle af de pæne, sorte sko stillet og jamulkaen (kipa/kalot) taget i hånden.
Genesareth Sø ligger få minutter væk, og det er altid ubskriveligt at se Hermon snedækkede top, daddelpalmeplantagerne og "hundebjergene" på den anden side søen... i en tidlig morgensols skær og i aftenens lyserøde slør. Så må jeg lige knibe mig selv i armen og bare forsøge med min vage taknemmelighed at huske på, at Gud har sat mig her efter sin vilje; Han har kaldet mig, og Han vil udruste mig til hver en dag, også i disse kulisser.

Rebekka og jeg nyder virkelig de lækre jordbær, den megen anden frugt, nybagte pitabrød, majskolber og den rødkålssalat, som vi begge er helt vilde med... det er så fantastisk, at sæsonen ikke bare varer 3 uger men for de mange lækkerier stort set hele året! :)

Vores ugentlige program er ved at falde på plads - selvfølgelig med den israelske fleksibilitets lys ind over det! Vi skal først og fremmest overtage Annas opgaver i forbindelse med Discipelskolen, da hun snart går på barsel. Derudover er vi bla. i Penielmenighedens børnehave, besøger og hjælper få personer og hjælper til på dag-ældrecenteret Beit Gil. På min første arbejdsdag på Beit Gil blev der holdt kollektiv fødselsdagsfest for fødselarerne i januar. Eller.. dvs. de aner ikke, hvornår folk har fødselsdag. De kender bare fødselsåret, og så er de blevet fordelt jævnt ud over årets måneder; det kaldes israelsk rationalitet!
Nogle af medarbejderne og de ældre kan lidt hebraisk. Jeg har en aftale med en medarbejder, Naim: "I´m your moreh (underviser), and you´ll be mine". Så han lærer en smule engelsk og hjælper ellers bare mig, når jeg spørger efter en masse hebraiske gloser. De grifles ned på min lille seddel i lommen, og det har vi det virkelig sjovt med. Det er meget udfordrende og krævende, men det kan også give mig meget.
Sådan er min tilværelse p.t.: til tider krævende men også utrolig givende. Jeg står i en helt ny hverdag hernede og oplever, at Gud på forunderlig vis ligger alting tilrette. Også på Discipelskolen hos eleverne bliver vi taget godt imod og nyder fællesskabet der.
I må meget gerne bede for det alt sammen. At alting må tjene det ene: Guds navn til ære! Shalom herfra...

Royal hygge

2006-12-31T02:17:00.000+01:00

Det er december og efter sigende slet ikke koldt i Danmark! Alligevel ser jeg frem til de varmere israelske himmelstrøg, og indtil da er tid brugt på at gå på opdagelse i Den Gamle By sammen med prinsesse Martha Sofie fuldt udnyttet og nydt... og med denne præ-publikation afprøves mine blog-skills;)

- Tak for året der snart lakker mod enden... Gud velsigne jer alle i året 2007!