Kombinationen af manglende tid ved internettet samt en første uge i Israel, der er fløjet afsted, resulterede i, at min blogger har ligget i dvale. Men jeg er kommet godt hertil, og Rebekka og jeg har fundet os til rette i vores lejlighed på Hamaganim St. 10/7, Tiberias downtown (bygningen ovenfor). For de af jer stedkendte folk bor vi lige efter "LA palm-avenue", bagved menighedens børnehave, hvilket er super centralt. Da post"bakken" er yderst tyverivenlig og ulæselig, foretrækkes evt. post at modtages på Discipelskolens adresse!
Vores udlejer er udrejst indtil sidst i marts, og vi deler den temmelig store lejlighed med en englænder, Anne. Hun er midt i de 60 og har intet hjem men fulgte Guds kald for hende om at rejse hertil i nogle måneder og bare være her samt at bede for Israel. Hun er et stort vidnesbyrd og sød og dejlig at snakke med.
Med en reol-skillevæg fungerer vores værelse også optimalt, og vi følte lynhurtigt, at dette er "hjem".
Billeder når ikke virkelighedens verden til anklerne, når det gælder at gengive den udsigt, jeg hver dag velsignes med at kunne inddrage fra vores store "udestue"! Fodboldbanen nedenfor vores vinduer er hver dag fyldt af fodboldglade voksne og børn. De ortodokse yeshiva-elever spillede længe og gladeligt med en plasticflaske, men da fodbolden kom på banen, blev nogle af de pæne, sorte sko stillet og jamulkaen (kipa/kalot) taget i hånden.
Genesareth Sø ligger få minutter væk, og det er altid ubskriveligt at se Hermon snedækkede top, daddelpalmeplantagerne og "hundebjergene" på den anden side søen... i en tidlig morgensols skær og i aftenens lyserøde slør. Så må jeg lige knibe mig selv i armen og bare forsøge med min vage taknemmelighed at huske på, at Gud har sat mig her efter sin vilje; Han har kaldet mig, og Han vil udruste mig til hver en dag, også i disse kulisser.
Rebekka og jeg nyder virkelig de lækre jordbær, den megen anden frugt, nybagte pitabrød, majskolber og den rødkålssalat, som vi begge er helt vilde med... det er så fantastisk, at sæsonen ikke bare varer 3 uger men for de mange lækkerier stort set hele året! :)
Vores ugentlige program er ved at falde på plads - selvfølgelig med den israelske fleksibilitets lys ind over det! Vi skal først og fremmest overtage Annas opgaver i forbindelse med Discipelskolen, da hun snart går på barsel. Derudover er vi bla. i Penielmenighedens børnehave, besøger og hjælper få personer og hjælper til på dag-ældrecenteret Beit Gil. På min første arbejdsdag på Beit Gil blev der holdt kollektiv fødselsdagsfest for fødselarerne i januar. Eller.. dvs. de aner ikke, hvornår folk har fødselsdag. De kender bare fødselsåret, og så er de blevet fordelt jævnt ud over årets måneder; det kaldes israelsk rationalitet!
Nogle af medarbejderne og de ældre kan lidt hebraisk. Jeg har en aftale med en medarbejder, Naim: "I´m your moreh (underviser), and you´ll be mine". Så han lærer en smule engelsk og hjælper ellers bare mig, når jeg spørger efter en masse hebraiske gloser. De grifles ned på min lille seddel i lommen, og det har vi det virkelig sjovt med. Det er meget udfordrende og krævende, men det kan også give mig meget.
Sådan er min tilværelse p.t.: til tider krævende men også utrolig givende. Jeg står i en helt ny hverdag hernede og oplever, at Gud på forunderlig vis ligger alting tilrette. Også på Discipelskolen hos eleverne bliver vi taget godt imod og nyder fællesskabet der.
I må meget gerne bede for det alt sammen. At alting må tjene det ene: Guds navn til ære! Shalom herfra...
