Inden for tre uger har der her i efteråret været tre fester: Rosh HaShana - det jødiske nytår (også kaldet hornblæsningsfesten), Yom Kippur – Den Store Forsoningsdag og Sukkot – Løvhyttefesten. Jeg vil kort beskrive festerne, selvom der kan skrives utrolig meget til hver enkelt fest. Festerne har hver sin profetiske opfyldelse, og én ting er sikkert: de har alle et fantastisk budskab om Jesus Kristus!
Det er ærgerligt, at langt de fleste kirker og missionshuse ikke skænker festerne en tanke i deres kirkekalender. Det viser desværre, hvor stor en kløft der er mellem kirken og dens jødiske rødder.
Rosh HaShana – Nytår/Hornblæsningsfesten
Bestemmelser fra Bibelen:
3 Mos 23,24-25 – Påbud om tidspunkt (den syvende måned: sep./okt.), forbud mod arbejde; Det skal være mindedag med hornblæsning og frembringelse af ofre til Herren
4 Mos 29,1-6 – Påbud om ikke at arbejde, bestemte ofringer og at det skal være en dag med hornblæsning
4 Mos 10,1-10 – Trompetsignalerne til samling, alarm, krig, glædesdag, fester, nymånedage og ofre (NB! I 4 Mos 10 er der tale om sølv-trompeter, men ved hornblæsnings-festen er det primært vædderhornet (shofar), der bliver anvendt)
Rosh HaShanah på hebraisk: "Årets hoved" – dvs. nytår.NB! Der er fire nytår i den jødiske kalender:
1) Nisan d. 1 (marts/april): v/påske – 2 Mos 12,1. Man beregner kongers regeringsperiode og måneder ud fra dette tidspunkt (Nisan er den første måned)
2) Elul d. 1 (aug./sep.): Dyrenes nytår
3) Tishrei d. 1 (sep./okt.): ”verdslig” nytår. Markerer også året for verdens skabelse (iflg. jødisk kalender er vi nu i år 5768). Hornblæsningsfesten er samme dag
4) Shevat d. 15 (jan./feb.): Træernes nytår
Udover fejring af nytår, så er Hornblæsningsfesten ifølge jødisk tradition en markering af Guds dom og en mindedag, idet man mener, at mange begivenheder i GT skete denne dag. farao gav Moses og folket "lov" til at gå, Josef blev frigivet fra fængslet i Egypten, jorden blev skabt og mm! Det betyder, at de følgende dage (ca. en uge) frem mod Yom Kippur bærer præg af omvendelse og bøn om tilgivelse. Nogle religiøse går ud til vandet og tømmer symbolsk lommerne for alt og smider det i havet med tankerne henledt på Mika 7,19, hvor der står:
"Han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb!"
Den mest brugte hilsen før og under festen er ’Shana tova’, som betyder ’godt nytår’. En anden hilsen er ’Chatima tova’, som betyder ’god underskrift’, hvilket vil sige, at man ønsker for den anden, at han/hun må blive skrevet i Livets Bog, og at det dermed må gå ham/hende godt ved Guds dom, hvor de gode og onde gerninger måles op imod hinanden.
Yom Kippur
Bestemmelser fra Bibelen:
3 Mos 16 – Påbud til ypperstepræsten om hans klædning, soning af egen synd (ofring af en tyr og stænke blodet sammen med røgelse på pagtens ark i det allerhelligste rum) og hans praksis omkring soningen af folkets synd (to gedebukke – den ene for Herren, den anden for Azazel. Herrens gedebuk skal ofres, den anden får pålagt folkets synd og bringes ud i ørkenen til Azazel. Herrens gedebuks blod bringes ind i det allerhelligste og stænkes på pagtens ark. Den levende gedebuk får pålagt hele folkets synd og bringes ud i ørkenen); Påbud om at det skal være en eviggyldig ordning, påbud om bekendelse, påbud om tidspunkt (én gang om året), forbud mod arbejde
3 Mos 23,27-32 – Påbud om tidspunkt (den syvende måned: sep./okt.), hellig festforsamling, bekendelse, offer til Herren, forbud mod arbejde, konsekvens for ikke at overholde det er udryddelse af folket
4 Mos 29,7-11 – Påbud om bekendelse, forbud mod arbejde, påbud om forskellige ofringer
Yom Kippur er renselsens dag pga. det syndoffer, der blev bragt. År efter år skulle ypperstepræsten sone sine egne og folkets synder.
I dag er der intet tempel, som jøderne kan ofre ved. Trods de mange påbud om ofringer, så er det umuligt at gennemføre uden et tempel. I stedet går det ud over kyllinger. De religiøse jøder tager en kylling og svinger den over hovedet, mens de fremsiger nogle bønner. Derefter bliver struben skåret over og kyllingen tømmes for blod. Om aftenen, inden Yom Kippur går ind, valfarter folk til synagogen klædt i hvidt. Om aftenen og et døgn frem ligger alt stille, og børn leger på de normalt meget trafikerede veje. Der fastes fra mad og drikke og alle holder 100% fri.
Yom Kippur er en særdeles vigtig fest i NT. Hebr. 8-10 går i dybden med forholdet mellem Yom Kippur og Jesus Kristus. Jesus var den ypperstepræst, der ikke ofrede et dyr, men sit eget liv og dermed skabte soning for hele verden. År efter år skulle ypperstepræsten skabe soning for menneskers synd, men Jesus gjorde det ÉN GANG FOR ALLE (Hebr. 9,12). HALLELUYA!
Sukkot – Løvhyttefesten
Bestemmelser fra Bibelen:
3 Mos 23,34-43 – påbud om tidspunkt (sep./okt.), længde (en uge), hellig- og arbejdsdage, at man skal ofre til Herren, bruge grene og frugter til glæde og løvhytter som bolig under festen, evig gyldig ordning
4 Mos 29,12-38 – påbud om bestemte ofre for de enkelte dage under festen
5 Mos 16 – påbud om at glæde sig under festen med familie, fremmede, ansatte og dem, der har behov for det. Folk skal være gavmilde. Festen skal fejres på det sted Gud vælger (valfartsfest). Glæden består i, at Herren vil velsigne
5 Mos 31 – Hvert 7. år er "sabbatsår", et eftergivelsesår, som skal foregå under festen
Begivenheder under løvhyttefesten:
2 Krøn 5-7 – Gud tager bolig i Salomos tempel
Neh 8 – Beskrivelse af den første fejring af løvhyttefesten efter tilbagekomsten fra Babylon.
Ezra 3 – Folket var vendt tilbage fra fangenskab i Babylon og begyndte at bygge et alter og ofre på det sted, hvor templet lå. Derefter fejrede de løvhyttefest
Joh 7-9(?) – Jesus prædiker under løvhyttefesten
Løvhyttefest i fremtiden:
Zak 14 – Profeti om fremtidig fejring af løvhyttefesten i Jerusalem for alle folkeslag, der vil tilbede Hærskares Herre
Lige op til festen sælges en frugt og nogle grene, som Gud har påbudt i bl.a. 3 Mos 23. Det drejer sig om: Etrog (”træ-frugt” – en stor citron), Palmegren, tre myrte-grene, to pilegrene ”popler”. Med mikroskop, forstørrelsesglas og langvarige iagttagelser studeres hver enkelt del, for at finde de perfekte, som de i en beskyttelsespose kan tage med hjem. Frugten og grenen bruges til at svinge med i alle fire verdenshjørner mens bønner bliver læst.
Løvhytter bliver bygget overalt i haver, altaner, restauranter og hoteller, hvor mad indtages den uge, festen varer, og naboer, venner og familie inviteres.
Festens tema er først og fremmest glæde og påmindelse. De gamle rabbinere sagde, at man ikke havde oplevet glæde, hvis man ikke havde oplevet Løvhyttefesten. Man mindes tiden ørkenen, da israelitterne vandrede 40 år under Guds ledelse og boede i løvhytter.
På Jesu tid var også vand og lys i centrum under festen. Der blev hver dag bragt vand fra Siloas Dam op til templet og udgydt over ofringerne. Hver aften blev der tændt store bål ved templet, som oplyste hele Jerusalem. I den forbindelse trådte Jesus frem og sagde:
”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand” (Helligånden v. 39)
”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”
Shalom!
(indlægget er nærmest direkte kopi-stjålet fra medarbejder Morten Vartdal, Jlem!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar