mandag den 7. maj 2007

Nazareth som da Yeshua var dreng

I fredags var disciplene på deres livs første discipelskole-fredagstur, og turen gik til Nazareth, hvor en landsby, der skal forsøge at gengive livet på Jesu tid, er genopbygget.
Pga. de stejle skråninger gravede man terrasser og anlagde derefter små marker, for at regnvandet ikke skulle skylle jorden og dermed afgrøderne ned. Ud fra denne betragtning får vi en større forståelse for fx. Jesu lignelse om Ordet som frøene, der såes. Noget falder på klippegrund, andet blandt tidsler, mens noget falder i god jord og bærer frugt. Sædemanden vil hellere strø rigeligt, selvom lidt skulle falde ud over kanten, end han vil risikere, at blot en lille stribe af hans dyrebare mark ikke såes til. Sædemanden Gud brænder efter at hele marken skal såes og bære god frugt!



Tømmeren Yosef var i gang, og ovenfor viser han en genial boremaskine! "Min Yosef" fra O&I-bladets forrige martsnummers forside var desværre ikke på arbejde:(


Kvinden viser, hvordan ulden kartes til tråd, hvoraf der væves tæpper, teltdug osv. Farvemulighederne var virkelig fantastiske: bl.a. grøn fra græs og forskellige orange/naturfarver fra krydderier m.v. De dyrebare farver, purpurrød og purpurblå, Bibelen omtaler, fik man fra sjældne snegle, der levede i Middelhavet.

"Jeg er verdens lys!", siger Jesus.

Ingen kommentarer: