Den 11.04 om morgenen vågnede Rebekka og jeg op i Eilat i Claus´ bil efter en lident udbytterig nattesøvn. Men vi kom afsted, krydsede grænsen til Sinaihalvøen og forsøgte sammen med de andre volontører og disciple (ialt en gruppe på ca. 20 stk.) at light-pakke rygsækken, hvorefter vi begav os i Moses´ fodspor. Vejret var, ret skuffende, temmelig koldt, ihvertfald ift. oplevelsen sidste år, men vi fik da i hvertfald set klippen, hvorfra Gud gennem Moses´stav frembragte vand; stort=)
Vores nyankomne medarbjder, Jakob Frost, som også netop er startet på ulpan, og som på længere sigt skal erstatte Claus Kristensen ved at træde ind som leder for Jerusalems-volontørernes Yad va Lev-arbejde, byder om 2 sek. Kalle kamel på tiltrængt varm kaffe.
Hygge i beduinernes huler, inden soveposen snøres tæt sammen. Uden at nævne navne (Lissy), så havde disciplene fast overbeviste opfattet det sådan, at vi ikke skulle slæbe mad med, hvilket var en grande mistakos! Men resterne fra hot pots formerede sig (også anno 2007), og med et par twix eller 5 gik det for de fleste;)
Det er den 02.04, klokken er ca. 5:00, og Camilla (volontør i Jlem) og jeg venter på, at solens varme stråler skal titte frem bag de fjerne bjergtoppe. Det ér koldt, og man bliver hurtigt alt for afhængig af snesevise tykke tæpper fra de hyggelige beduinmænd... kyllinger..
Alt for tidligt, inden det hedder dag, strømmer folk (læs: japsere) op på Mt. Sinai med deres gruppekasketter, hvide handsker og digitale, alt imens beduinmænd vedvarende råber "Alaska!" hmm... forsøger de mon at tilbyde en kamel til nedstigningen??!
Vores herlige tropfører i sporty newline runners ved navnet Moussa var vældig flink og humoristisk, og man kunne kun glæde sig over det bredde spekter af mennesker, man kan få lov at møde..
Vores nyankomne medarbjder, Jakob Frost, som også netop er startet på ulpan, og som på længere sigt skal erstatte Claus Kristensen ved at træde ind som leder for Jerusalems-volontørernes Yad va Lev-arbejde, byder om 2 sek. Kalle kamel på tiltrængt varm kaffe.Hygge i beduinernes huler, inden soveposen snøres tæt sammen. Uden at nævne navne (Lissy), så havde disciplene fast overbeviste opfattet det sådan, at vi ikke skulle slæbe mad med, hvilket var en grande mistakos! Men resterne fra hot pots formerede sig (også anno 2007), og med et par twix eller 5 gik det for de fleste;)
Det er den 02.04, klokken er ca. 5:00, og Camilla (volontør i Jlem) og jeg venter på, at solens varme stråler skal titte frem bag de fjerne bjergtoppe. Det ér koldt, og man bliver hurtigt alt for afhængig af snesevise tykke tæpper fra de hyggelige beduinmænd... kyllinger..
Alt for tidligt, inden det hedder dag, strømmer folk (læs: japsere) op på Mt. Sinai med deres gruppekasketter, hvide handsker og digitale, alt imens beduinmænd vedvarende råber "Alaska!" hmm... forsøger de mon at tilbyde en kamel til nedstigningen??!
Vores herlige tropfører i sporty newline runners ved navnet Moussa var vældig flink og humoristisk, og man kunne kun glæde sig over det bredde spekter af mennesker, man kan få lov at møde..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar